Denne vinter...

Jeg hører til den sjældnere type, som ikke opererer med målsætninger for årets respektive perioder. Paradoksalt nok er jeg også en type som ikke er bange for forandring, og kan i denne forbindelse skifte mening mange gange dagligt. Så denne vinter har jeg besluttet at nå nogle ting. Lidt ligesom at have et pensum....

Bøger skal læses, film skal ses og plader skal høres. Derhjemme.

Det ville også være fuldstændig utilstedeligt, hvis landets samlede almue skulle gå gennem en årstid så fantastisk som vinteren, uden at nogle af os skiller os ud og fremtoner knap så zombie agtige. I et afmægtigt og helt forgæves forsøg på at simulere intelligens, karakter og vinder attitude, har jeg fabrikeret en midlertidig to-do-liste over denne vinters gøremål.

Bøger:

Den obskure og lettere sociopatiske tyske undergrunds forfatter Liedl Stuckschwantz, skulle efter sigende have fremtryllet et sandt mesterværk. Bogen "Däs töth kömmt mït Khölle" foregår i 40'ernes Leipzig og handler om en række mord begået på kvinder beskæftiget indenfor en ung og yderst lovede tysk pornofilms industri.

Hovedpersonen undtaget, bliver alle medvirkende i filmen "Öhv böhv, küss meïn röhv" dræbt allerede på første indspilningsdag. Antageligt revet ud af eksistens med slag fra et stumt gummi baseret køllelignende slagvåben. 

Vores heltinde Pïppï Pfloffer beslutter sig for at opklare mordene og jager intetanende en morder som samtidig jager hende. Herfra og ca. 600 sider frem, går det egentlig bare i ring, og det hele slutter da også antiklimaktisk med, at hele Leipzig bukker under, efter et svært fælt gijon betonet sennepsgas angreb fra de allierede.

Bogen "Que Torros?" er skrevet af den spanske debut forfatter Dos Ponchos og handler om en døv, stum og blind sydspansk tyrefægter, som næger at indse livets barske realiteter, og sit eget karriere mæssige katastrofe valg. Da Hernando Dufus desuden mangler begge arme (Herunder to albuer, to hænder og ti fingre) og et ben (herunder et knæ, en fod og ca. halvdelen af tæerne) gøres ondt blot værre.

Tyrene ser desværre disse mindre svaghedstegn som en kærkommen lejlighed til at få oprejsning og den stor-hinkende Dufus får det sværere og sværere i arenaen.

Bogen anses for at blive dette årtis størstelebenschmertz inspirerede middelhavsdrama med tyre i.

Musik:

Den danske fløjtetrio "Tre flüte, sil vous plait" er endelig på banen med deres længe ventede album nr. 174, som har været flere dage undervejs. "Fløjt mig en døjt" har modtaget store anmelder roser, og trioens medlemmer (Soldej Bläser, Koldbjørn Prostat og Khuntil Rhoden) betragtes hørende blandt de 2 millioner bedste fløjtenister i Skandinavien.

Albummet bliver antageligt særdeles svært at ignorere og det forventes at opnå landeplage status umiddelbart efter udgivelsen.

Film:

"noget mere end en brøkdel af en postgang for sent" er instrueret af finske Juhu Hurrakonen og udkommer i dagene op til det, mange kalder midt februar. Hovedpersonen Hissie Poels sætter ved et uheld sit ur tre år frem, og får herefter utrolig meget rod i sin kalender. Hun mister løbende en del tillids opgaver i vennekreds og nærmeste familie. Hun må ikke længere købe lys til fødselsdagskager, arrangere nytårsaften, skrive dagbog, og det er slut med jobbet i kalender butikken.

En Kafka'nsk oddysee ud i fremmedgørelse, identitetstab, psykologisk sammenbrud og frisk ung-pige sex i og omkring ferskvandssøer.

Hideous Boeff forestår indspilningen af filmen "You're so angry, i'm so angry...." som er baseret på bestselleren "13 vrede mænd" skrevet af Mulje Löghat. Efter nøje granskning af både film og bog, er det undertegnedes beskedne mening, at begge disse læner sig meget op af den allerede eksisterende klassiker "12 vrede mænd".

Det skal dog retfærdigvis indskydes at dommeren også er meget vred i denne nye indspilning, og man kan derfor med succes argumentere for både film og bogs kunstneriske berettigelse.

Endelig filmatiseres "Jeg, en Japán", historien vi alle kender og elsker.

Efter en graverende fejl, under tilløb og afsæt i spring på hest, skaber Hikiko Kikiko intetanende Salsamortalen. Han bliver siden kendt som Dansnastikkens fader og kreerer herefter en række fusions discipliner som parallel waltz, den forskudte jive og bombarda (lambada på bom), og hædres siden som sportens fornemste innovateur, da han modtager Gymse-prisen i ægte lak.

Håber jeg når det........

Fimmel

Jeg er af den ydmyge mening at Dansk filmindustri har spillet delvist fallit og gået i en art frikadelle-mode. Dansk producerede film er så ordinære og jævne, at det i mange tilfælde kan være både opkast- og sygdoms fremmende at se disse. Ny inspiration og anderledes tænkning er nødvendiggjort af disse talent udfordrede og afstumpede landsbytossers makværk, og hvem andre skulle tage denne udfordring op?

Ragner Grasten, Svend Tropa og alle de andre fjolser kan berede sig på en særdeles giftig konkurrence. Vi har følgende udgivelser på programmet og kan næsten ikke vente med at fylde det 7000 m2 store trofæskab med statuetter af alskens slags.

Instruktøren Bingolf Staruth står bag en meget dybdeborende og uhyre malerisk dokumentar om den homoseksuelle countryduo 'Backtable Indians'. Vi følger Mack McHack og Truck Tossin' Ted på tourné, i studiet og i parrets hjem sent om aftenen.

'Manass to society' løfter blandt andet sløret for tilblivelsen af duoens superhits "Steer my rear", Booty boxers", "The spunk i sunk" og "Weapons of assdestruction".

Filmen "Fish Sticks" udspilles i og omkring havnen i 30'ernes Rotterdam. Vi følger fisker datteren Leify van der Pfander som lider af en svær sliksyge. Da van der Pfander familien udelukkende ernærer sig ved egen fangst, tvinges Leify ud i meget kreative tiltag for at stille sin evigt voksende sliksult, og blive selvforsynende  med fiske kandis.

Gennem filmens godt og vel 6 timers spilletid, går Leify fra at små snacke sild i sukker og melis maller, til dagligt at indtage kilovis af karameliseret torsk, og ender da også op med at veje henved 700 kilo.

Et episk drama af instruktøren Pim Loinhaals.

"Den seneste ene" er et romantisk drama som udspiller sig i det nord-østlige Göteborg. Den 34 årige Svensk/Pakistanske Stuure Couscous har gennem hele sit voksne liv levet i skørlevned og synd. Vi ser hvordan han samler tøjter, skøger og levepiger op på diverse udskænkningssteder, og gradvis bliver mere og mere alkoholiseret, udhulet og lykkelig.

Filmen varer lidt over 11 minutter og det fantastiske cast tæller navne som Malthe Mälmad, Connie Lingus, Södthe Hansson og Hilse Påfuul.

Roman Ängstlich skal instruere selskabets første actionbrag "Let god sort them out". Hovedpersonen Jim Sallabim fører et opslidende dobbeltliv. Spændet over hans natlige hævn- og mord vendettaer, til hans dagjob som livredder, bliver mere og mere forvirrende. Han ender da også op med at blande disse sammen, hvilket afføder en kaskade af erhvervsmæssige forklarings problemer.

Alle filmens roller spilles af Rufuss Ball.

Alle filmselskaber med respekt for sig selv har indspillet store historiske portrætter. Marie-Antoinette, Life of Brian, JFK, Caligula, Amadeus, Nixon og Pippi Langstrømpe, for blot at nævne nogle få.

Vi kan med stolthed præsentere "Khlaffkhlass". Det er næppe nødvendigt at nævne at historien om Rasputin Khlaffkhlass tager sin begyndelse i 1300 tallets Ungarn. Her følger vi næsten minutiøst den unge skomagers kamp for at starte fagets første frie uafhængige fagforening. Bestræbelser denne fantastiske personlighed ærgerligvis aldrig nåede at se bære frugt omkring 650 år senere.

I hovedrollen ses den Dansk/Amerikanske filmstjerne Rockabilly Knudsen.

Vi har just påbegyndt indspilningen af vores store Sci-Fi satsning. Da det er væsentligt nemmere at spå om en nær fremtid, og for at spare store budgetter på kulisser og settings, foregår filmen "Roboten Anna" i år 2010.

Hovedpersonen Mallebrok Nash opdager til sin store rædsel at hans hustru Anna er robot, da hun en aften taber sin ene handske. Efter på forsvarlig vis at have pacificeret konen med en imiteret læder taske fyldt op med håndsæbe og kork, og en lille saftpresser i bambus, beslutter han at komme til bunds i denne misére. Det viser sig desværre at han er eneste tilbageværende menneske i en verden af robotter, og han beslutter sig for at vende tasken og saftpresseren mod sig selv.

Instruktion af Comal Firser og i hovedrollerne Norman Forman og Kitty Kitty Stinx.

Slesvig?

XXX

1. X har været på charter og sikkert puslet lidt med noget time-share i sydeuropa, og X har sikkert syntes at det var utroligt eksotisk og at X har lært vildt meget om andre kulturer. Rhodos, Mallorca, Gardasøen og Korsika.

Under besøg så langt hjemmefra mærker man virkeligt de kulturelle forskelle. Ude i verden laver de kartoffelmos og biksemad helt anderledes end herhjemme. Nogle steder er det endda helt umuligt at opdrive rugbrød og leverpostej. For meget Tølløse og for lidt Kingston. Det er synd. Eu-parlaments valgets efterfest demonstrerede ellers at X besidder utroligt meget samba.

2. Ingen 3 mdr. i Afrika. Ingen trekking gennem Vietnam. Ingen månedlange ture gennem latin- og mellemamerika. Ingen ture til Jamaica, Nairobi, Nepal eller La Paz.

3. X kan ikke blive træt af at høre på sig selv. Kæmpe bonus når man har så meget at sige hele tiden....

4. X magter ikke at tale venligt til et andet menneske.

5. Havde X adgang til en tidsmaskine, blev denne indstillet til Tyskland 1933, og derefter aldrig igen bragt i anvendelse.

6. X har været bange hele sit lange liv.

Det er undertegnedes uetiske mening at et liv sagtens kan blive for langt.

7. X hører Lis & Per så meget det er menneskeligt muligt.

8. X mener hele landet burde være een stor visitationszone. Og at danskerne sikkert kan undtages denne regel.

9. X kommer aldrig til at lære Arabisk eller Swahili.

10. X bruger ikke Polske håndværkere.

11. X syntes Morten Messerschmidt var en rask ung mand, da han spontant underholdt hundredevis af forundrede tivoligæster, med sin egen fortolkning af "Deutchland, Deutchland über alles". Til trods for det hverken var specielt Dansk eller særlig harmonisk.

12. X synes rødgrød med fløde er den bedste lille ret. Ikke mindst på grund af farverne.

13. X får kun skægget og brillerne når hun køber ind i spøg & skæmt forretninger.

14. X har enten meget få eller slet ingen tatoveringer.

15. X holder "Vi med hus og have".

16. X kan hele teksten til "Jeg har set en rigtig negermand":

17. X udholder kun modvilligt fysisk berøring.

18. X synes "Læger uden grænser" er nogle subsistensløse hippier.

19. X er tæt på at indehave verdensrekorden i medieeksponering.

X synes vi bør prioritere asyl- og indvandrerpolitikken højere end klimapolitikken.

Det er lidt det samme som at diskutere bodeling mens huset står i brand.

X manglende empati og medfølelse drukner i lune og charme. Et frækt glimt i øjet, en æggende gang og et elektrisk smil. X tryllebinder os med en nærmest hypnotisk udstråling.

20. X har aldrig prøvet en rigtig negermand. Og det skulle ellers være så godt. For stress og den slags.....

Banal 4

Der er som bekendt ikke meget kvalitets underholdning eller nyttig information at hente hos de eksisterende tv-selskaber. Sendefladerne bugner med åndsforladte udsendelser, ligegyldige nyheder og elendige underholdnings programmer.

Det er på høje tid der bliver gjort noget for at redde seere i det ganske land, og traditionen tro er det undertegnede der udviser det forbilledlige initiativ. Sendemasten er rejst i baghaven, tilladelserne ihændebragt, og et fantastisk cast er hyret til denne filantropiske mission.

Den reviderede sendeplan indeholder blandt andet:

"Godmorgen Tandspark" sendes fra vores studie ved Hou færgeleje. Her snakker Mille Bitte Melba og Ayub Melchior med voldsramte danskere.

"Rabatten" med Alibaba Ankergren gennemgår minutiøst det danske vejnets græsklædte midterstykker.

"Mop Gear". Hannelore Leichtgeräde og Pjotr dos Nascimento tester nyt og vammelt indenfor rengørings artikler.

I "Little Brother" isoleres otte danskere i et flugtsikret hus, hvorfra de overvåger alle andre. Efter 'Last-man-standing' princippet, stemmes hver uge en overvåget dansker ind i huset.

Programmet "Er du stærkere end en 10-årig?" giver særligt udvalgte voksne mulighed for at kæmpe mod disse forhadte unge mennesker. Man SKAL bide er eneste regel, og værten Ip Sofacto vil også være dette fuld kontakt underholdningsprograms dommer.

Jens' yngre og ukendte bror, Djenghis Jersild, har pelsjægere og garvere i studiet, i programmet "Jersild og Skind"

Vi er overbeviste om at "Parkinson ekspeditionen" bliver rystende god underholdning.

"Postmand Ser". Et ugentligt tilbagevendende sladder program, med øjenvidne beretninger, videooptagelser og hear-say, tilvejebragt af det danske postvæsen.

Vores quiz for de hjemløse hedder "Hvem vil være pensionær?"

Alle dage kl. 20:30 - 21:30 viser vi "Den lyserøde panser". Kanalens pendent til Station 2. Vores dokumentarhold følger den pigment udfordrede cykelbetjent Claes Maritza, under dennes nattepatruljer i Svenstrup og omegn.

"Klammerslag" er en daglig kavalkade af utroligt voldsomme klip fra nettet, hjemmevideoer og overvågningsoptagelser.

"Vild med Krans" er et kombineret dating/dance show for bedemænd og homoseksuelle.

Booty Matrone og Budd McCracken styrer begivenhederne i krimi serien "Criminal Behinds" De påtager sig alle de røv umulige opgaver og får som regel hinanden i enden.

Origami detektiven Laszlo Papz opklarer papir relaterede forbrydelser i "Fold Case".

I "Miami Sink" føler vi blikkenslagerne Slim Panache og Ergo Modesto mens de rydder op i The Sunshine State's underverden. Serien er på herligste vis fyldt med krokodiller og faeces. 

Æblemost producenten Rasputin Mannmilck udsættes for æblerovs lignende kriminalitet og tager natligt kampen op mod tyvene i "Night Cider".

I "Folk og Bæ" opklarer dyrlægerne Lupus Pooha og Crap Masters, sager fyldt med dyreovergreb og afføring.

Agent teamet Alberto Svaalbard, Blanche Mogensen og Bob van Danko tager kampen op mod ajle smuglere og smørtyve, i "Varde CSI". Byens Inuit syndikat bliver ligeledes jaget vildt. 

"Aftenes Film" vil blive et tilbagevendende indslag.

Vi lægger ud med "My bloody terpentine":

Steffen Segal (Max Zinkadus) får voldtaget sit tre-plans hus, og hans kone og 12-årige datter brændes ned til grunden, af den Azerbadjanske terpentin mafia. Takket være hans indianerven og sporhund Provo Lopez (Dolker med knive), finder Steffen deres skjulested i de Azerbadjanske terpentin miner, og så bliver der lemlæstet så det er en ren fest.

Filmen blev særlig kendt for den klassiske scene, hvor Steffen Segal møder en fed indianer kvinde, som sidder fastklemt i en Cortina.

 

Spøt og Creolere...

Den fascinerende, velafbalancerede og elskelige psyke, som undertegnede nærmest er verdenskendt for at være i besiddelse af, har alle dage huset og næret en beundringsværdig opfinder og skaber trang. Det er derfor ingenlunde spild at alles højt skattede "Innovateur Grande" har opnået større tidsmæssigt råderum i den nyligt opståede post-Sneakershop æra.

Kort inden skrivende stund havde denne kolosale kreativitet været primært centreret om tilfredstillelse af egne behov, men det har imidlertid strjfet min opmærksomhed at en klatskilling eller to kunne ihændebringes, med en mere filantropisk tilgang til skaberværket. 

Store tanker tænkes, forsøg udføres, hypoteser formuleres og patenter søges. Altomfattende ændringer af vores daglige verden, både kulinariske og teknologiske, er nært forestående, og alle vil snaligst kunne profitere af disse formidable tiltag. Ikke mindst jeg selv.

Da det ikke længere kan forsvares at fremstille ting i plastic, har vi arbejdet på alternativer som f.eks. gummi. E-lastic posen bliver den del mere flexibel, men egner sig desværre dårligt til større indkøb. Her risikerer brugeren at skulle slæbe denne efter sig hen over fortovet, til forbipasserendes endeløse moro og spot.

Det klassiske batteridrevne masturbations apparat har vi med held kunnet stanse ud i gammelt fiskeaffald. Sildoen er noget mere miljørigtig, og den lugter ikke meget værre end det eksisterende produkt i plastic, når dette har været i anvendelse ganske få gange.

Og i en tid hvor økologi er blevet credo, vil kastanie juicen øjeblikkeligt opnå et kæmpe kunde potentiale. Imidlertid går der ca. 1500 kastanier på een enkelt juice brik, så projektet indeholder stadig store udfordringer. Det samme gør sig desværre gældende for vores hør smør og bark sauce.

Vat-waders er tiltænkt et publikum med følsom hud eller plasic allergi. Bliver disse på forsvarlig vis skånet mod vand, er de utroligt effektive og komfortable.

Frikaceller er vores state-of-the-art fængsler bygget i svinefars. Under test har dog vist sig at fanger har spist deres vej ud i friheden, så farsen tilsættes nu en del mere løg.

Da der er et enormt slid på landets undervisningssteder, har vi, i filt og damask, fremstillet en art laminering til disse. Uddannelsessektoren kommer til at betale dyrt for skolebetrækket.

Landbruget har gennem århundreder perfektioneret dets maskiner og redskaber, så disse overføres til vores noget svagere og ugidelige fiskeri. Søtyven og rejetærskeren er blot nogle af de ting som ligger på tegnebrættet.

Dyrbar opfindertid kunne være sparet, havde pålimningen af kronometer til brilleglas indtruffet tidligere. Denne drillesyge og frustrerende enkle løsning berigede så til gengæld verden med 4D-brillen.

Vores noget højere væltepeter tænkes henvendt til turistindustrien. Her vil brugeren aldrig være generet af udsyns hindrende bygninger o.lign. Ligeledes kommer denne let omkring og vil samtidig være beriget med en himmelsk udsigt, hvor end han færdes. Så snart vi har stabiliseret det 73 m. høje forhjul, og fundet en risikofri måde at bestige den på, sættes dette vidunder i handlen.

Da broer ikke lige sådan kan smides væk efter brug, og fylder utrolig meget på lossepladsen når de ikke længere er funtionelle, arbejder vore ingeniører på at bygge disse i bio-nedbrydelige materialer. Med undtagelse af fornøden konstruktionel sikkerhed og bæredygtighed, har kartoffelmos og gamle tvebakker vist sig særdeles egnede. Begge bestanddele kan holde sig utrolig længe, og efter brug kan broerne skippes af til de varme lande og afhjælpe hungernøden her.

Prootypen på vores U-bil er færdig og klar til masseproduktion, men er på helt uforklarlig vis blevet bremset af myndighederne. Nu, hvor det er helt uacceptabelt at anvende fossile brændstoffer i transportmidler, skulle man tro det var lettere at ihændebringe de fornødne tilladelser til en bil som kører på beriget uran og krudt. Men her vil det juridiske tovtrækkeri ingen ende tage, så vores advokat-team "Hanseman Luchter Gruppen" er sat på sagen.

For en  koget lavere pris en det tidligere produkt, kan vi istedet tilbyde forbrugerne bogCreolen. Han er noget nemmere at hygge og snakke med end de gamle bogreoler, og han er heller ikke nær så brandfarlig.

Under ommøblering peger man blot, og ved brug af ganske få fagter, finder han selv ned i flyttebilen ved evnt. flytning. Er man virkelig stolt af sine litterære erhvervelser, kan man tage Creolen med på arbejde og sågar også til fest.

Jobbet vil virke som en slags forfremmelse når man betragter Creolens normale kår.

Vi estimerer at Creolerne gennemsnitligt vil kunne holde op til 70 bøger.

Lamineres papiret med den helt rigtige gummi komposition, vil man endelig kunne masseproducere en kombination af optøringspapir og bideskinne. Tøggenrullen er en klar opgradering af to allerede eksisterende og mildest talt trivielle produkter.

Til cykel entusiasterne har vi frembragt en sand perle. Denne er fremstillet af frosset savl og mundvand, og holdes dette produkt permanent nedkølet til -60 grader, er det nærmest uforgængeligt. Ydermere er fremstillingsprisen på spøttebenet exceptionelt lav.

Så resterer blot at opfinde en større pung....

Label Liable

Det er for ganske nyligt gået op for mig at der kan være umådeholdent mange penge at tjene i musikbranchen. Og efter at have set et utal af talentshows på diverse kanaler, står det helt tydeligt for mig, at denne branche er åben for enhver. Det kræver helt sikkert hverken talent, forkundskab eller specielt meget begavelse, så det var måske noget for mig. Min stærke tonedøvhed til trods besluttede jeg at begive mig ud på denne musikalske odyssé.

Det bliver nye ubeskrevne kunstnere som kommer til at dominere billedet. Kunstnere som Rolling Stones, U2, Madonna, Sting, osv., har for længst udgivet mindst én cd for meget. Vores erklærede mål er at alle kan blive en stjerne, og jeg vil som indehaver naturligvis selv indspille en 20-25 cd’er og høste den enorme hæder som følger i kølvandet på dette.

En del artister/performere er i kikkerten og vil snarligs blive signet (branche lingo). På to-do listen befinder sig Bjarlkram Rhodos ”Absolut Lut”. Bjarlkram er ikke blandt de 2-300 kendteste danske lut spillere, men han har til gengæld indvilliget i at afholde mere end 6000 koncerter årligt, hvilken forventes at blive en særdeles indbringende affære. ”Absolut Lut 2” er allerede i støbeskeen og udkommer kun ganske få timer efter den første.

I vores forsøg på at gendanne to store danske bands, er det desværre kun lykkedes at få tilsagn fra halvdelen af medlemmerne, men da halvdelen af 2 som bekendt er 1, affødte dette imidlertid Shubolin som vi forventer os utrolig meget af. Sangene skriver nærmest sig selv, og første udgivelse tæller da også både ”Midsommerstræde”, ”Rabaldervisen”, ”Den stakkels tråd” og ”Røde Jim”.

Højt prioriteret bliver duoen ”Zvobodan & Latex Banko”, som spiller henholdsvis træbasun og træskeer. ”Gammel garn. Ungarn” bliver en must-have cd i denne grønne tidsalder, da duoen (branche lingo) kun anvender natur instrumenter. Banko brødrene spiller udelukkende al dente musik fra det skønne 1400 tals Ungarn. Det er nogle fantastiske, livlige og sprælske fyre, med masser af energi. Zvobodan blev dog født som torso barn, så det er selvfølgelig ret begrænset hvor sprælsk han er, da han hverken har arme eller ben.

Struba ensemblet ”Stroma9” er, som i sikkert allerede har gættet, ni svært Stroma ramte tuba spillere. Det giver en ganske særlig sound (branche lingo) når dette ensemble spiller op til fest og dans. Undertegnede har ikke selv kunnet finde et eneste nummer, som disse leifige drenge og piger ikke har oversat til Tuba-Trance genren. Første gang jeg havde fornøjelsen at høre dem live, var på deres ”På Cuba med tuba” tour. Touren afvikledes primært i det syd, syd-vestlige Odense og her fik tilskueren en oplevelse for livet. Første skæring hedder ”Stromantik” og forventes på gaden i mindst 7 millarder eksemplarer. Dette bliver en cd alle skal have.

Vores boyband ”KremFræs” bliver selskabets kransekage figur. Tre cd’er er under udarbejdelse og vi håber ”Smør mig ind i grus”, ”Vil du, vil du, vildu vildu vildu? hva’, Vil du det?” og ”Gæt en prut” bliver kæmpe kasse succceser. Bandet starter deres world tour på nord Sydpolen, og derefter begrænses deres koncerter (branche lingo) til zoologiske haver, cykelkældre og den åbne danske hede.

”Harmonikaj” traf jeg første gang, hvor han optrådte på Jodle Birge museet. Denne veritable enmandshær er ophavsmand til slagere som ”Må man ta’ hunden med sig ind i vrimlen?”, ”Rigtige tænder” og ”Tre hvide stuer”. Desværre ligner hans repertoire i forbløffende grad allerede eksisterende numre, så vi ruster os til retsag om ophavsret. Kaj’s foretrukne venue (branche lingo) er små og mellemstore danske arbejdspladser. Her dukker han op efter frokost og optræder uopfordret i sin dragt af karton og stearin. Efter showet bliver alle arbejderne afkrævet 250 kr. i entré pr. efterkrav.

”Otte døde duer” er vores helt store metal satsning. Fem verdensfjerne, læderklædte og langhårede unge mennesker, som spiller noget dejligt dis-dæmonisk pigtråd (branche lingo). Da fire af bandmedlemmerne er svært psykotiske og går med økse, er det dog meget uvist hvor længe vi kan holde sammen på denne konstellation. At få de første skæringer ”Helveds Oz” og ”Sieg heil, så du geil” i kassen, bliver sandsynligvis et kapløb med tiden.

Spanske ”Marengs” spiller på kastagnetter, Balalajka og oppustet gedeblære. De har alle en bemærkelsværdig hang til skiveost og er utroligt gode havedansere. 

”Tiarn” skal sammen med ”Elvarn” og ”Tolvarn” stå for selskabets Hip-Hop del. Denne tænkes fusioneret med klassisk cirkus musik og krydret med let lirekasse. Bandet 

”Meat Beat” spiller udelukkende på instrumenter fremstillet af kødpålæg. Vi lægger pt sidste hånd på deres debut udgivelse ”Selvom du er et fjols, ka du jo godt gi en Bols”. 

Sødt og råt kombineres med Stasi Steen og Phlämming Phläb som bliver vores love-song machine (branche lingo), og cd’en ”Blå øjne” udsendes snarest. 

Derudover kontrakt forhandler vi i skrivende stund med et one man band som hedder ”Bo”, 750 mands koret ”Lytlytlyt” fra limfjorden, Coverbandet ”Pearl Jam Jam” og det franske militærorkester ”Bomb Voyage”. 

Jeg ser forventningsfuld frem til mange profitable år i denne promiskuøse brance, blandt alle de andre blodsygende snultedyr.

 

 

 

Food food

Det er en fænomenal opfindelse. Nul fejlscanninger. Sparer et hav af ansatte. man behøver ikke hilse på den eller smile til den. Super hurtig og effektiv. Ingen distraherende bryster eller frække øjne. Bruger-venlig og pålidelig. Stikker du den en tusindmand, giver den gladeligt nihundredeogetellerandet tilbage. Aldrig nogen tilbagebetalings fejl. Føtex Food food, som et tog på skinner. Dét er pure niceness.

Imidlertid er det udelukkende de exceptionelt langsomme kunder, som benytter selvbetjeningsmaskiner i dagligvarebutikkerne. Og alle kører de et sted mellem 6 og 7 tusind varer igennem, som de ikke var forberedte på de skulle betale for, og ikke anede hvordan de skulle pakke. Når maskinen irriterende meddeler ’tag dine varer’, bliver der kigget tomt ud i luften, fløjtet disharmonisk, fiflet åndløst med bæltespæner og pillet næse. Folk står og smiler fjoget til mennesker de aldrig har mødt, og synes selv de vanvittigt selvhjulpne. Det er nu de rejser i tiden. Tilbage til den barnestolthed de følte, da deres cykler afmonteredes støttehjulene, de lærte at binde deres egne sko, eller første gang de selv smurte en leverpostejsmad. Der er da også alt mulig grund til selvtilfredshed. De kan heller aldrig finde pungen i den alt for store taske. Lykkes det til sidst, kan de aldrig finde pengene i pungen. Og det er næsten helt umuligt at få pungen tilbage i tasken igen, men nu er det trods alt også 40-50 minutter siden den blev taget op.

Axe Dry armsveden melder sin ankomst. Hænderne knyttes og huden sitrer. Venerne træder frem i panden. Én efter én, overskrides udløbsdatoerne på varerne i kurven og det indebrændte raserianfald tøjles kun med en kæmpe kraftanstrengelse. Alle irriationsmomenter står indbydende tæt på thazer eller sparke afstand. Man fantaserer drømmende om udkigstårne, menneskefyldte gader og højhastighed rifler.

Hvis man absolut skal tage 16 år i fængsel, så kan man ligeså godt tage dem her. Det kunne ske under meget underholdende omstændigheder. Man kunne lade en Uzi go to town. Peberspraye til højre og venstre. Måske endda montere sprayen direkte på en Power Shot 2000 vandkanon, og så spraye sig gennem mængden. Eller forestil dig hvad man kunne udrette med et samurai sværd. Motorsav bruges jo som bekendt næsten udelukkende til det oprindelige formål, så man kunne reklamere for dette værktøjs utallige andre anvendelsesmuligheder......

Hvis Århus Universitet foretog en undersøgelse (Og der bliver alle undersøgelser i verden jo som bekendt foretaget) ville den helt sikkert anslå, at det går omtrent 11.700 gange så hurtigt, at tage den lange kø ved de alm. Kasser. Og så kan man måske godt leve med kassedamens airbags og goddag-goddag-tag-hatten-af-rutiner.

Løgen bliver lidt lange i de hurtigkøer....