Your tour ajour

Der forefindes naturligvis en konstant forskning indenfor stort set alle dimensioner af menneskehedens vidensliv, og det er med jævne mellemrum nødvendigt at redigere eller opdatere historiske og kulturelle fakta efterhånden som ny viden baner vejen herfor.

Man mener nu endeligt at have stykket et mere nuanceret og komplet billede sammen af tennissportens særdeles tumultariske historie. Den tidligste kendte spilvariant stammer fra Skotland og kan dateres tilbage til den aller mellemste midt middelalder. 

På Yé Olde Kettish betyder ten 10 og nish er en skotsk hektar, som er omtrent 682 gange større end den hektar vi kender i dag. Spillet blev formentlig afviklet fra kyst til kyst, da Kelterne selvsagt ikke havde opkridtnings maskiner, og for at dække det 6820 hektar store spille areal formodes samtlige ca. 20.000 Skotter at have deltaget i dysterne. Højlands slagsværd og meget tykke killinger udgjorde denne tids rekvisitter.

Spillet har efterfølgende været på en slags tour de peculiar rundt omkring i verden. Islændingene anvendte afrevne barnehoveder og snesko, og i et væld af kulturer har tennis været spillet med banjo'er og utrolig hård afføring.

Sporten har gennem tiderne været afviklet på så forskellige underlag som; karse, bratwurst, sodavandsis, kompost, glas, velour, aktiv lava, sake, hubba-bubba og ægte guld.

Gennem de seneste år har en oppisket disputs delt Tysklands ialt 1463 historikere i to nøjagtigt lige store fraktioner, og ikke sjældent har disses debatter været så ophedede at det er kommet til navnekalding, håndgemæng, og ved enkelte lejligheder er der enddog blevet kastet med fæces. Uenigheden opstod efter et fund man gjorde under en udgravning i Berlins katakomber, som den ene fraktion mener er et falsum som bør pulveriseres og offentligt overtisses, og den anden fraktion mener skal betragtes som en art '2. verdenskrigs black box'.

Der har været mange gisninger om at det tonyster Adolf Hitler konsekvent insisterede på at bære til alle møderne i førerbunkeren, i virkeligheden var en Tandberg spolebåndoptager, hvorpå alt hvad føreren sagde blev dokumenteret, og nu er alle disse bånd så endelig gennemhørt og analyseret. 

Tilhængerne af fundets ægthed mener vi bør revidere synet på den historiske statsleder, da meget tyder på at denne opererede under et umenneskeligt gruppepres (som han da også gav efter for på daglig basis), mens modstandernes eneste officielle udtalelse lød; "Ptøj!" 

Båndene afslører en resignerende, mæglende og højst indigneret Adolf Hitler ytre udtalelser som;

-Hvad skal i egentlig med Polen?

-Hold op med at sige jøde schmøde, hver gang jeg siger de ikke har gjort os noget...

-Nogen som har set Ninus? -Nej? -Jeg sover utrolig dårligt uden den stofkanin.

-I dag gider jeg altså ikke snakke om krig!

-Ok. -Hvis lejrene bare er til dem som vil lære at koncentrere sig og det kun er gas at de aldrig vender tilbage derfra, så er jeg sgu mere rolig.... 

-Hvem det var i telefonen? -Det var Churchill, hvorfor? -Ka' vi nu heller ik' li' ham? -Ok så. -Nå for den, så sku' jeg sgu ikke ha' inviteret ham til video på lørdag. -Ka' jeg lige smæsse ham at det er aflyst? -Nej?

-Nogen som er klar på en wicked omgang Yatzy? -Hva? -Operation Barbarossa? -Er det nu? -Ok så. -Pis os, var ellers mega geil på et slag yatzy der....

Ved samme lejlighed kunne historikere afsløre at Hunnerne kun var omtrent 80 cm. høje og ganske givet hed noget helt andet. Det formodes at denne kriger race red gennem det meste af Asien på deres terrortogter på mellemstore Labradors og at deres ofre formentlig råbte 'Hundene kommer! Hundene kommer!' og at den forfejlede navngivning beror på denne misforståelse. 

Efter at alverdens læger gennem årtier har været overmål fascinerede af latteren og dennes helbredende virkning, menes der omsider at være nået absolut enighed om, at medicin er den bedste medicin. 

Derudover sloges det endeligt fast at man ikke bør bade samme måned som man har spist, og skulle man gøre det alligevel, bør man kun gå i til øjenbrynene.

Fra filmens og musikkens verden berettes om gennemgribende ordlyds ændringer på et væld af priser og hædersbevisninger, da det blev afsløret at kunstneren hedder Barber Streisand, og ikke som først antaget Barbara. Ikke alene er personen i virkeligheden en mand, men viste sig desuden at være en fremragende herrefrisør.

Fra et uoverskueligt sammensurium af forskellige forskningsområder kan det iøvrigt slutteligt fastslås at; 

-Det man siger er man selv, men at det må bero på tilfældigheder i hvilken avis det efterfølgende bliver omtalt.

-Den korrekte grammatik nu dikterer at det hedder 'en Kineser', og ikke som tidligere antaget 'en Kinés'.

-Astrid Lindgren med sikkerhed fandt inspiration hos den Israelske statsleder Golda Meir, da hun skabte den litterære karakter Tyttebær-Maja.

-Talen muligvis fandt sted i Kandahar og at Kennedy antageligt sagde "Ich bin ein Mujahediner".

-Selvom navnet er tvekønnet og man er i sin gode ret til at bringe det i anvendelse, så er det næppe særlig smukt eller specielt formålstjenligt at døbe sit barn Gerd.

-Hypotesen "Blondes have more fun" menes nu at være formuleret af en blondine, og da denne næppe har kunnet begrunde eller fuldt ud forstå sætningen, bør denne glemmes igen hurtigst muligt.

-Det litterære geni William Shakespeare hverken hed dette eller var særligt Engelsk. Nye teorier antyder at forfatteren var halvt Indsk og halvt Svensk/Indisk og i virkeligheden hed Mowglii Magnusson.

-Hvis man leger med tis så brænder man i sengen. (Heldigvis har man så sit lege-tis til at slukke ilden med)

-Man i kategorierne 'flightless birds' og 'swimless fish' indlemmer flyvefisken, da denne med ingen eller meget ringe succes praktiserer begge forehavender.

-Templerne blev bygget som en slags practical joke i en bitter strid blandt rivaliserende arkæologer, og at der derfor ikke længere er grund til at tro at hverken Maja'erne eller Inka'erne virkelig eksisterede.

-"Fire alen merino" nu antages at være datidens slang for 40 kg. hash, og at der umiddelbart herefter i sangens tekst ydes råd om at smugle dette i foret på årstiden overtøj.

-Siden alternativerne var tyfon, storm, orkan, hagl, torden og uvejr, var betegnelsen lyn-skak i retrospekt det rette valg.

-I fysikkens verden er det af yderste vigtighed at kunne stille formularer og regler op for alle forhold i livet. De to mest graverende skampletter på denne konto har været underkastet intens forskning gennem årtier. Brumbassens uforklarlige evne til at flyve er stadig fysikken største mysterium, men det er endelig lykkedes at forklare og årsagsbestemme flamenco-ubådens mangelfulde funktionsevne, og hermed er en del af fysikkens ære genvundet.

-Robinson Crusoe havde næppe overlevet disse mange år som skibbruden, hvis han istedet var skyllet op på en øde sø.

dyre korrektioner

Efter den store zoologisk og biologisk terminologis konferences månedlige afholdelse, hvor tingenes rette navn bliver vedtaget, kunne konferencens talsmand glædesstrålende berette følgende;

Navngivningen af pungrotten var korrekt i mere end en forstand, da nye iagttagelser afslører at dette dyr bærer sine testikler i denne pung. Ligeledes har man opnået en velsignet dobbelt konfekt efter opdagelsen af urfuglens bemærkelsesværdigt gode tidsfornemmelse, skallens manglende behåring, lappedykkerens uforklarlige evne til at reparere cykler og skarabæens nærmest  lidenskabelige forhold til afføring.

Desværre lagde førnævnte undersøgelser og forskning også grunden til et hav af beklagelige rettelser. En væsentligt mere brødebetynget talsmand kunne ved samme lejlighed delagtiggøre verden i konferencens nye indsigt, og med grådkvalt stemme konstatere;

-At søløvens naturlige habitat er have og oceaner.

-At lækatten er ualmindelig begejstret for både vindstød og blæsevejr.

-At silkelarven er betydelig mere velour-agtig.

-At det er meget sjældent og kun i pressede situationer, at bænkebidere angriber møbler.

-At stålormens konsistens er noget mere nikkel-holdig end først antaget.

-At sabeltigeren formodentligt ikke var bevæbnet.

-At helleflynderen givetvis blev opdaget af en kvinde som hed Grethe.

-At pingvinens lyde er væsentligt mere ding-agtige, og at den aldeles ikke er drikkelig.

-At, sammenlignet med andre fuglearter, har dompappen vist sig at være gennemsnitligt begavet.

-At sølvfisken hverken er metallisk eller en specielt god svømmer.

-At, sammenlignet med andre bjørne-typer, er vaskebjørnen ingenlunde mere proper eller renlig.

-At vandrefalken afskyr spadsereture og andre former for spankulering.

-At mustangen nok er en kende mere rotte-agtig.

-At rødspætten nærmere er blålig og på ingen måde en fugl.

-At krokussen i almindelighed, har forsvindende lidt til fælles med udskænkningssteder såvel som vaginaer.

-At dens syn er helt på omgangshøjde med andre slange-arter, og at det derfor er misvisende at kalde den en brilleslange.

-At stenbukke er af kød og blod og at de nok nærmere nejer eller knikser.

-At de meget sjældent slår mere end et enkelt smut, når gærdesmutter kastes mod vandoverflader.

-At gadekryds sandsynligvis også undfanges i stræder og alleer, og på veje og boulevarder.

-At hverken søhesten eller flodhesten på ingen måder behersker trav, tølt eller galop, og at det næppe er formålstjenligt at give dem sadel på.

-At det nok nærmere er en råben man hører fra brøleaben.

-At det mere er et skub eller et kraftigt puf, som elefanten laver med tænderne.

-At margerine bedre beskriver smørblomsten.

-At det helt specifikt er en kalot-lignende aftegning man ser hos hættemågen.

-At hestens afføring på ingen måde er en frugt.

-At hestebremsen på ingen tænkelig måde kan bringe en ekvipage til fuldt stop.

Og endelig sloges det utvetydigt fast, at fædre har samme (muligvis endda større) ophavsret, når det gælder morbær.

Militzær...

Da våbenindustrien som bekendt aldrig sover og altid formår at lobby en krig eller to igang tilfældige steder i verden, kunne intet falde mere naturligt end at overgive sig til denne i bestræbelsen på at tilvejebringe en klatskilling eller to.

Udviklingen af nye våben og disses anvendelsmetoder er en stedse voksende industri og selvsagt en stor udfordring for alle vi dødens købmænd.

Håndgranaten har haft dens nuværende form i flere århundreder og den er faktuelt set så kedelig og konform, at man ganske simpelt ikke orker at smide den efter fjenden længere. Man er desuden heldig hvis man rammer rammer en fjende eller to med denne.

Det samme kan siges om kniven. Denne har kendt sin nuværende form så lang tid tilbage, at der til stadighed udspringer teorier om at dinosaurerne var i besiddelse af dem.

Ideen er at kombinere disse og således berige soldaten med sprængkniven. Man løber såre simpelt hen til en fjende og 'sætter' kniven fast i ham. Denne bliver bekymret, forundret og bange, og skynder sig sandsynligvis tilbage i vennelag og i nærheden af læger, samaritter og lignende. Det er så nu den forsinkede sprængladning detonerer, og med en smule held kan den sætte hele lægestaben og feltlazarettet ud af spillet.

Når efterretningerne om disse løb-hjem-og-spring-i-luften triumfer når tilbage til lejren, vil de skabe en yderst motivations fremmende moro, leben og spas, og dette vil utvivlsomt tilføre konflikten en hårdt tiltrængt og meget anderledes fis-og-ballade-agtig stemning.

Endnu et fortærsket, gammeldags og uinspirerende kamp legetøj, er pistolen. Alle har én, og man har sjældent eller aldrig hørt at denne, hverken definitivt eller delvist, skulle have afgjort nogen væbnede konflikter.

Pistolen kan meget passende og ikke et sekund for tidligt, leve op til sit navn og skyde med ufortyndet urin. Denne tænkes morgentappet fra midaldrende mænd i ernæringsmæssigt udsatte erhverv, og skal affyres mod fjender fingre eller ansigt (helst mund og øjne). Disse vil formentlig i stærk væmmelse og slået af undren lægge våbnene, og nu udelukkende koncentrere sig om erhvervelse af vådeservietter, badesalt, shampoo, håndsæbe og lignende, og ile tilbage mod deres lejrs intermistiske bade og bruse områder.

Med pissilet kan hele delinger og regimenter på samme vis uskadeliggøres og sættes ud af spillet i mindst et bads tid.

Trods en alt for fremskreden levealder har riflen stadig en vis charme og den kan i modificeret udgave stadig bringes i kombativ anvendelse. 

Løbet skal naturligvis udvides og ammunitionen ændres til udelukkende at bestå af forskellige morgenbrøds varianter.

Fjendens stillinger vil hurtigt gå i opløsning når de udsættes for griflens veritable bombardement af molbosnegle, kryddere, spandauere og håndværkere, og når den modificerede granat-kaster (nu grokka-styret) simultant affyrer dåser med smør, juice og friskmalet kaffe vil spillet hurtigt være ude.

Fjende billedet vil nu være præget af klapstole, kaffe, kanelstænger og kærgårdens, og disse kan nu helt ubesværet og efter forgodtbefindende omringes, nedkæmpes og eventuelt spises.

Den klassiske Afrikanske buskmand har på skandaløs og uforklarlig vis været aldeles fraværende på den moderne krigs-scene, og denne tåbelige fejl skal selvsagt korrigeres omgående.

Disse skal agere en art menneske-skjold og altid befinde sig i de aller forreste linier. Ligesom vi kender det fra de glade gamle Tarzan-film, hvor det altid var de lokale natfarvede bærere som blev ofre for jordskred, sammenfaldne broer, vulkanudbrud og umotiverede løve og gorilla angreb.

Da det ganske vist er fornærmende ringe skade et spyd kan forrette på moderne soldaters body armor og flackjackets, så skal dette selvfølgelig udskiftes med en bred variation af forskellige slangetyper. Disse er alle jo bange for og de kan noget nemmere nå ind under fjendens beskyttelse.

For at opnå den fornødne aerodynamik vil slangerne kastes mod fjenden i frossen tilstand. Efter at delingen med buskmænd har kastet henved 11.000 slanger mod fjendens stillinger er der blot tilbage at afvente disses optøen, og i denne ventetid vil buskmændene atter danne skjold omkring de rigtige soldater, så disse ikke kommer til skade eller på anden måde går til spilde.

Nu, da væbnede konflikter og andre former for krig, er tilbagebragt til fordums tiders tilbagelænede, ubekymrede og muntre sindelag, agter undertegnede naturligvis selv at deltage i disse.

Dette vil forståeligt nok foregå under synonym og med en passende titel, og her mener jeg Brigadegeneral M.V.Peterson lyder tilpas klædeligt.

Tilbage resterer blot håbet om, at en sådan 'meningsudveksling' bliver med det Svenske folk, da disse i særdeleshed, og gennem umindelige tider, har anglet efter netop sådan en irettesættelse.

Denne vinter...

Jeg hører til den sjældnere type, som ikke opererer med målsætninger for årets respektive perioder. Paradoksalt nok er jeg også en type som ikke er bange for forandring, og kan i denne forbindelse skifte mening mange gange dagligt. Så denne vinter har jeg besluttet at nå nogle ting. Lidt ligesom at have et pensum....

Bøger skal læses, film skal ses og plader skal høres. Derhjemme.

Det ville også være fuldstændig utilstedeligt, hvis landets samlede almue skulle gå gennem en årstid så fantastisk som vinteren, uden at nogle af os skiller os ud og fremtoner knap så zombie agtige. I et afmægtigt og helt forgæves forsøg på at simulere intelligens, karakter og vinder attitude, har jeg fabrikeret en midlertidig to-do-liste over denne vinters gøremål.

Bøger:

Den obskure og lettere sociopatiske tyske undergrunds forfatter Liedl Stuckschwantz, skulle efter sigende have fremtryllet et sandt mesterværk. Bogen "Däs töth kömmt mït Khölle" foregår i 40'ernes Leipzig og handler om en række mord begået på kvinder beskæftiget indenfor en ung og yderst lovede tysk pornofilms industri.

Hovedpersonen undtaget, bliver alle medvirkende i filmen "Öhv böhv, küss meïn röhv" dræbt allerede på første indspilningsdag. Antageligt revet ud af eksistens med slag fra et stumt gummi baseret køllelignende slagvåben. 

Vores heltinde Pïppï Pfloffer beslutter sig for at opklare mordene og jager intetanende en morder som samtidig jager hende. Herfra og ca. 600 sider frem, går det egentlig bare i ring, og det hele slutter da også antiklimaktisk med, at hele Leipzig bukker under, efter et svært fælt gijon betonet sennepsgas angreb fra de allierede.

Bogen "Que Torros?" er skrevet af den spanske debut forfatter Dos Ponchos og handler om en døv, stum og blind sydspansk tyrefægter, som næger at indse livets barske realiteter, og sit eget karriere mæssige katastrofe valg. Da Hernando Dufus desuden mangler begge arme (Herunder to albuer, to hænder og ti fingre) og et ben (herunder et knæ, en fod og ca. halvdelen af tæerne) gøres ondt blot værre.

Tyrene ser desværre disse mindre svaghedstegn som en kærkommen lejlighed til at få oprejsning og den stor-hinkende Dufus får det sværere og sværere i arenaen.

Bogen anses for at blive dette årtis størstelebenschmertz inspirerede middelhavsdrama med tyre i.

Musik:

Den danske fløjtetrio "Tre flüte, sil vous plait" er endelig på banen med deres længe ventede album nr. 174, som har været flere dage undervejs. "Fløjt mig en døjt" har modtaget store anmelder roser, og trioens medlemmer (Soldej Bläser, Koldbjørn Prostat og Khuntil Rhoden) betragtes hørende blandt de 2 millioner bedste fløjtenister i Skandinavien.

Albummet bliver antageligt særdeles svært at ignorere og det forventes at opnå landeplage status umiddelbart efter udgivelsen.

Film:

"noget mere end en brøkdel af en postgang for sent" er instrueret af finske Juhu Hurrakonen og udkommer i dagene op til det, mange kalder midt februar. Hovedpersonen Hissie Poels sætter ved et uheld sit ur tre år frem, og får herefter utrolig meget rod i sin kalender. Hun mister løbende en del tillids opgaver i vennekreds og nærmeste familie. Hun må ikke længere købe lys til fødselsdagskager, arrangere nytårsaften, skrive dagbog, og det er slut med jobbet i kalender butikken.

En Kafka'nsk oddysee ud i fremmedgørelse, identitetstab, psykologisk sammenbrud og frisk ung-pige sex i og omkring ferskvandssøer.

Hideous Boeff forestår indspilningen af filmen "You're so angry, i'm so angry...." som er baseret på bestselleren "13 vrede mænd" skrevet af Mulje Löghat. Efter nøje granskning af både film og bog, er det undertegnedes beskedne mening, at begge disse læner sig meget op af den allerede eksisterende klassiker "12 vrede mænd".

Det skal dog retfærdigvis indskydes at dommeren også er meget vred i denne nye indspilning, og man kan derfor med succes argumentere for både film og bogs kunstneriske berettigelse.

Endelig filmatiseres "Jeg, en Japán", historien vi alle kender og elsker.

Efter en graverende fejl, under tilløb og afsæt i spring på hest, skaber Hikiko Kikiko intetanende Salsamortalen. Han bliver siden kendt som Dansnastikkens fader og kreerer herefter en række fusions discipliner som parallel waltz, den forskudte jive og bombarda (lambada på bom), og hædres siden som sportens fornemste innovateur, da han modtager Gymse-prisen i ægte lak.

Håber jeg når det........

Fimmel

Jeg er af den ydmyge mening at Dansk filmindustri har spillet delvist fallit og gået i en art frikadelle-mode. Dansk producerede film er så ordinære og jævne, at det i mange tilfælde kan være både opkast- og sygdoms fremmende at se disse. Ny inspiration og anderledes tænkning er nødvendiggjort af disse talent udfordrede og afstumpede landsbytossers makværk, og hvem andre skulle tage denne udfordring op?

Ragner Grasten, Svend Tropa og alle de andre fjolser kan berede sig på en særdeles giftig konkurrence. Vi har følgende udgivelser på programmet og kan næsten ikke vente med at fylde det 7000 m2 store trofæskab med statuetter af alskens slags.

Instruktøren Bingolf Staruth står bag en meget dybdeborende og uhyre malerisk dokumentar om den homoseksuelle countryduo 'Backtable Indians'. Vi følger Mack McHack og Truck Tossin' Ted på tourné, i studiet og i parrets hjem sent om aftenen.

'Manass to society' løfter blandt andet sløret for tilblivelsen af duoens superhits "Steer my rear", Booty boxers", "The spunk i sunk" og "Weapons of assdestruction".

Filmen "Fish Sticks" udspilles i og omkring havnen i 30'ernes Rotterdam. Vi følger fisker datteren Leify van der Pfander som lider af en svær sliksyge. Da van der Pfander familien udelukkende ernærer sig ved egen fangst, tvinges Leify ud i meget kreative tiltag for at stille sin evigt voksende sliksult, og blive selvforsynende  med fiske kandis.

Gennem filmens godt og vel 6 timers spilletid, går Leify fra at små snacke sild i sukker og melis maller, til dagligt at indtage kilovis af karameliseret torsk, og ender da også op med at veje henved 700 kilo.

Et episk drama af instruktøren Pim Loinhaals.

"Den seneste ene" er et romantisk drama som udspiller sig i det nord-østlige Göteborg. Den 34 årige Svensk/Pakistanske Stuure Couscous har gennem hele sit voksne liv levet i skørlevned og synd. Vi ser hvordan han samler tøjter, skøger og levepiger op på diverse udskænkningssteder, og gradvis bliver mere og mere alkoholiseret, udhulet og lykkelig.

Filmen varer lidt over 11 minutter og det fantastiske cast tæller navne som Malthe Mälmad, Connie Lingus, Södthe Hansson og Hilse Påfuul.

Roman Ängstlich skal instruere selskabets første actionbrag "Let god sort them out". Hovedpersonen Jim Sallabim fører et opslidende dobbeltliv. Spændet over hans natlige hævn- og mord vendettaer, til hans dagjob som livredder, bliver mere og mere forvirrende. Han ender da også op med at blande disse sammen, hvilket afføder en kaskade af erhvervsmæssige forklarings problemer.

Alle filmens roller spilles af Rufuss Ball.

Alle filmselskaber med respekt for sig selv har indspillet store historiske portrætter. Marie-Antoinette, Life of Brian, JFK, Caligula, Amadeus, Nixon og Pippi Langstrømpe, for blot at nævne nogle få.

Vi kan med stolthed præsentere "Khlaffkhlass". Det er næppe nødvendigt at nævne at historien om Rasputin Khlaffkhlass tager sin begyndelse i 1300 tallets Ungarn. Her følger vi næsten minutiøst den unge skomagers kamp for at starte fagets første frie uafhængige fagforening. Bestræbelser denne fantastiske personlighed ærgerligvis aldrig nåede at se bære frugt omkring 650 år senere.

I hovedrollen ses den Dansk/Amerikanske filmstjerne Rockabilly Knudsen.

Vi har just påbegyndt indspilningen af vores store Sci-Fi satsning. Da det er væsentligt nemmere at spå om en nær fremtid, og for at spare store budgetter på kulisser og settings, foregår filmen "Roboten Anna" i år 2010.

Hovedpersonen Mallebrok Nash opdager til sin store rædsel at hans hustru Anna er robot, da hun en aften taber sin ene handske. Efter på forsvarlig vis at have pacificeret konen med en imiteret læder taske fyldt op med håndsæbe og kork, og en lille saftpresser i bambus, beslutter han at komme til bunds i denne misére. Det viser sig desværre at han er eneste tilbageværende menneske i en verden af robotter, og han beslutter sig for at vende tasken og saftpresseren mod sig selv.

Instruktion af Comal Firser og i hovedrollerne Norman Forman og Kitty Kitty Stinx.

Slesvig?

XXX

1. X har været på charter og sikkert puslet lidt med noget time-share i sydeuropa, og X har sikkert syntes at det var utroligt eksotisk og at X har lært vildt meget om andre kulturer. Rhodos, Mallorca, Gardasøen og Korsika.

Under besøg så langt hjemmefra mærker man virkeligt de kulturelle forskelle. Ude i verden laver de kartoffelmos og biksemad helt anderledes end herhjemme. Nogle steder er det endda helt umuligt at opdrive rugbrød og leverpostej. For meget Tølløse og for lidt Kingston. Det er synd. Eu-parlaments valgets efterfest demonstrerede ellers at X besidder utroligt meget samba.

2. Ingen 3 mdr. i Afrika. Ingen trekking gennem Vietnam. Ingen månedlange ture gennem latin- og mellemamerika. Ingen ture til Jamaica, Nairobi, Nepal eller La Paz.

3. X kan ikke blive træt af at høre på sig selv. Kæmpe bonus når man har så meget at sige hele tiden....

4. X magter ikke at tale venligt til et andet menneske.

5. Havde X adgang til en tidsmaskine, blev denne indstillet til Tyskland 1933, og derefter aldrig igen bragt i anvendelse.

6. X har været bange hele sit lange liv.

Det er undertegnedes uetiske mening at et liv sagtens kan blive for langt.

7. X hører Lis & Per så meget det er menneskeligt muligt.

8. X mener hele landet burde være een stor visitationszone. Og at danskerne sikkert kan undtages denne regel.

9. X kommer aldrig til at lære Arabisk eller Swahili.

10. X bruger ikke Polske håndværkere.

11. X syntes Morten Messerschmidt var en rask ung mand, da han spontant underholdt hundredevis af forundrede tivoligæster, med sin egen fortolkning af "Deutchland, Deutchland über alles". Til trods for det hverken var specielt Dansk eller særlig harmonisk.

12. X synes rødgrød med fløde er den bedste lille ret. Ikke mindst på grund af farverne.

13. X får kun skægget og brillerne når hun køber ind i spøg & skæmt forretninger.

14. X har enten meget få eller slet ingen tatoveringer.

15. X holder "Vi med hus og have".

16. X kan hele teksten til "Jeg har set en rigtig negermand":

17. X udholder kun modvilligt fysisk berøring.

18. X synes "Læger uden grænser" er nogle subsistensløse hippier.

19. X er tæt på at indehave verdensrekorden i medieeksponering.

X synes vi bør prioritere asyl- og indvandrerpolitikken højere end klimapolitikken.

Det er lidt det samme som at diskutere bodeling mens huset står i brand.

X manglende empati og medfølelse drukner i lune og charme. Et frækt glimt i øjet, en æggende gang og et elektrisk smil. X tryllebinder os med en nærmest hypnotisk udstråling.

20. X har aldrig prøvet en rigtig negermand. Og det skulle ellers være så godt. For stress og den slags.....

Banal 4

Der er som bekendt ikke meget kvalitets underholdning eller nyttig information at hente hos de eksisterende tv-selskaber. Sendefladerne bugner med åndsforladte udsendelser, ligegyldige nyheder og elendige underholdnings programmer.

Det er på høje tid der bliver gjort noget for at redde seere i det ganske land, og traditionen tro er det undertegnede der udviser det forbilledlige initiativ. Sendemasten er rejst i baghaven, tilladelserne ihændebragt, og et fantastisk cast er hyret til denne filantropiske mission.

Den reviderede sendeplan indeholder blandt andet:

"Godmorgen Tandspark" sendes fra vores studie ved Hou færgeleje. Her snakker Mille Bitte Melba og Ayub Melchior med voldsramte danskere.

"Rabatten" med Alibaba Ankergren gennemgår minutiøst det danske vejnets græsklædte midterstykker.

"Mop Gear". Hannelore Leichtgeräde og Pjotr dos Nascimento tester nyt og vammelt indenfor rengørings artikler.

I "Little Brother" isoleres otte danskere i et flugtsikret hus, hvorfra de overvåger alle andre. Efter 'Last-man-standing' princippet, stemmes hver uge en overvåget dansker ind i huset.

Programmet "Er du stærkere end en 10-årig?" giver særligt udvalgte voksne mulighed for at kæmpe mod disse forhadte unge mennesker. Man SKAL bide er eneste regel, og værten Ip Sofacto vil også være dette fuld kontakt underholdningsprograms dommer.

Jens' yngre og ukendte bror, Djenghis Jersild, har pelsjægere og garvere i studiet, i programmet "Jersild og Skind"

Vi er overbeviste om at "Parkinson ekspeditionen" bliver rystende god underholdning.

"Postmand Ser". Et ugentligt tilbagevendende sladder program, med øjenvidne beretninger, videooptagelser og hear-say, tilvejebragt af det danske postvæsen.

Vores quiz for de hjemløse hedder "Hvem vil være pensionær?"

Alle dage kl. 20:30 - 21:30 viser vi "Den lyserøde panser". Kanalens pendent til Station 2. Vores dokumentarhold følger den pigment udfordrede cykelbetjent Claes Maritza, under dennes nattepatruljer i Svenstrup og omegn.

"Klammerslag" er en daglig kavalkade af utroligt voldsomme klip fra nettet, hjemmevideoer og overvågningsoptagelser.

"Vild med Krans" er et kombineret dating/dance show for bedemænd og homoseksuelle.

Booty Matrone og Budd McCracken styrer begivenhederne i krimi serien "Criminal Behinds" De påtager sig alle de røv umulige opgaver og får som regel hinanden i enden.

Origami detektiven Laszlo Papz opklarer papir relaterede forbrydelser i "Fold Case".

I "Miami Sink" føler vi blikkenslagerne Slim Panache og Ergo Modesto mens de rydder op i The Sunshine State's underverden. Serien er på herligste vis fyldt med krokodiller og faeces. 

Æblemost producenten Rasputin Mannmilck udsættes for æblerovs lignende kriminalitet og tager natligt kampen op mod tyvene i "Night Cider".

I "Folk og Bæ" opklarer dyrlægerne Lupus Pooha og Crap Masters, sager fyldt med dyreovergreb og afføring.

Agent teamet Alberto Svaalbard, Blanche Mogensen og Bob van Danko tager kampen op mod ajle smuglere og smørtyve, i "Varde CSI". Byens Inuit syndikat bliver ligeledes jaget vildt. 

"Aftenes Film" vil blive et tilbagevendende indslag.

Vi lægger ud med "My bloody terpentine":

Steffen Segal (Max Zinkadus) får voldtaget sit tre-plans hus, og hans kone og 12-årige datter brændes ned til grunden, af den Azerbadjanske terpentin mafia. Takket være hans indianerven og sporhund Provo Lopez (Dolker med knive), finder Steffen deres skjulested i de Azerbadjanske terpentin miner, og så bliver der lemlæstet så det er en ren fest.

Filmen blev særlig kendt for den klassiske scene, hvor Steffen Segal møder en fed indianer kvinde, som sidder fastklemt i en Cortina.