Bøger skal læses, film skal ses og plader skal høres. Derhjemme.
Det ville også være fuldstændig utilstedeligt, hvis landets samlede almue skulle gå gennem en årstid så fantastisk som vinteren, uden at nogle af os skiller os ud og fremtoner knap så zombie agtige. I et afmægtigt og helt forgæves forsøg på at simulere intelligens, karakter og vinder attitude, har jeg fabrikeret en midlertidig to-do-liste over denne vinters gøremål.
Bøger:
Den obskure og lettere sociopatiske tyske undergrunds forfatter Liedl Stuckschwantz, skulle efter sigende have fremtryllet et sandt mesterværk. Bogen "Däs töth kömmt mït Khölle" foregår i 40'ernes Leipzig og handler om en række mord begået på kvinder beskæftiget indenfor en ung og yderst lovede tysk pornofilms industri.
Hovedpersonen undtaget, bliver alle medvirkende i filmen "Öhv böhv, küss meïn röhv" dræbt allerede på første indspilningsdag. Antageligt revet ud af eksistens med slag fra et stumt gummi baseret køllelignende slagvåben.
Vores heltinde Pïppï Pfloffer beslutter sig for at opklare mordene og jager intetanende en morder som samtidig jager hende. Herfra og ca. 600 sider frem, går det egentlig bare i ring, og det hele slutter da også antiklimaktisk med, at hele Leipzig bukker under, efter et svært fælt gijon betonet sennepsgas angreb fra de allierede.
Bogen "Que Torros?" er skrevet af den spanske debut forfatter Dos Ponchos og handler om en døv, stum og blind sydspansk tyrefægter, som næger at indse livets barske realiteter, og sit eget karriere mæssige katastrofe valg. Da Hernando Dufus desuden mangler begge arme (Herunder to albuer, to hænder og ti fingre) og et ben (herunder et knæ, en fod og ca. halvdelen af tæerne) gøres ondt blot værre.
Tyrene ser desværre disse mindre svaghedstegn som en kærkommen lejlighed til at få oprejsning og den stor-hinkende Dufus får det sværere og sværere i arenaen.
Bogen anses for at blive dette årtis størstelebenschmertz inspirerede middelhavsdrama med tyre i.
Musik:
Den danske fløjtetrio "Tre flüte, sil vous plait" er endelig på banen med deres længe ventede album nr. 174, som har været flere dage undervejs. "Fløjt mig en døjt" har modtaget store anmelder roser, og trioens medlemmer (Soldej Bläser, Koldbjørn Prostat og Khuntil Rhoden) betragtes hørende blandt de 2 millioner bedste fløjtenister i Skandinavien.
Albummet bliver antageligt særdeles svært at ignorere og det forventes at opnå landeplage status umiddelbart efter udgivelsen.
Film:
"noget mere end en brøkdel af en postgang for sent" er instrueret af finske Juhu Hurrakonen og udkommer i dagene op til det, mange kalder midt februar. Hovedpersonen Hissie Poels sætter ved et uheld sit ur tre år frem, og får herefter utrolig meget rod i sin kalender. Hun mister løbende en del tillids opgaver i vennekreds og nærmeste familie. Hun må ikke længere købe lys til fødselsdagskager, arrangere nytårsaften, skrive dagbog, og det er slut med jobbet i kalender butikken.
En Kafka'nsk oddysee ud i fremmedgørelse, identitetstab, psykologisk sammenbrud og frisk ung-pige sex i og omkring ferskvandssøer.
Hideous Boeff forestår indspilningen af filmen "You're so angry, i'm so angry...." som er baseret på bestselleren "13 vrede mænd" skrevet af Mulje Löghat. Efter nøje granskning af både film og bog, er det undertegnedes beskedne mening, at begge disse læner sig meget op af den allerede eksisterende klassiker "12 vrede mænd".
Det skal dog retfærdigvis indskydes at dommeren også er meget vred i denne nye indspilning, og man kan derfor med succes argumentere for både film og bogs kunstneriske berettigelse.
Endelig filmatiseres "Jeg, en Japán", historien vi alle kender og elsker.
Efter en graverende fejl, under tilløb og afsæt i spring på hest, skaber Hikiko Kikiko intetanende Salsamortalen. Han bliver siden kendt som Dansnastikkens fader og kreerer herefter en række fusions discipliner som parallel waltz, den forskudte jive og bombarda (lambada på bom), og hædres siden som sportens fornemste innovateur, da han modtager Gymse-prisen i ægte lak.
Håber jeg når det........
Ingen kommentarer:
Send en kommentar