Store hypoteser udtænkes og omfattende planer forsøges lagt, under undertegnedes stadige/stædige kortlægning af potentielle fremtidige beskæftigelsesmuligheder. I denne forbindelse har jeg rettet opmærksomheden mod sundhedssektoren. Denne lader i sin nuværende form meget tilbage at ønske, og forbedringer er både tiltrængte og utroligt oplagte. Det har da heller ikke taget lang tid at formulere og finpudse en konkurrencedygtig model.
Jeg lader opføre et helbredelsens hus, der i al sin enkelhed fungerer som en art tre-trins-raket. Inddeling af de forskellige etager efter behandlingsform er et oplagt valg. Stuen vil huse vores lægehold. På 1. sal kan vores psykolog-team lokaliseres. Og 2. Salen bliver hjemsted for vores personlige coaches og rådgivere.
Som selvbestaltet healer vil jeg personlig forestå undervisning af alle husets behandlere. Dette vil foregå mod en afgift som kører løbende under hele den senere ansættelsesperiode. På denne facon vil ellers uoverskuelige lønudgifter omgås og de respektive teams være maksimalt rustede til de forestående besøg i huset. Vores erklærede mål vil være at kurere så få klienter som muligt og derved holde behandlingen i gang længst muligt. Herunder må det betragtes som en kolossal fordel at samle alle behandlingsformer under samme tag. Videresendelse af klienter og patienter afdelingerne imellem, ligger lige til højrebenet under dette koncept.
Patienten har altid ret! En tåbelig antagelse som husets ”Cure Schmure”-linie vil lade fuldstændig hånt om. Her er det os som bestemmer hvad du fejler og det er på høje tid skeen kommer i den anden hånd. Under konsultation hos vores læger forventes sætninger som disse hørt:
-Det bliver vi to om at bestemme.
-Det er ikke det brækkede ben som er problemet.
-Kom igen i morgen.
-Jeg har dårlige nyheder og jeg har dårlige nyheder…..
-Styrelse!
-Det kan du kigge i vejviseren efter.
-Måske skál din fod vende sådan nu. Den har jo vendt den anden vej længe efterhånden.
-Kom igen i morgen.
For at opdyrke hypokondriske tendenser blandt patienterne, skal venteværelset være overstrøet med selvforfattede pjecer som:
-Smertefri? Det værste symptom af alle.
-Skeløjet for sjov? Kun sjovt til vinden vender.
-Sut røv bror lort. Læs mere om Herpes her.
-Højrefløj. Venstrefløj. Udfløj. Dén skelner ikke….
-Rask? En utopi.
-Kondom! Kujonens valg!
-Onani. En populær men utrolig farlig defekt.
-Karma. Måske har du selv været ude om det?
-Fuchsvans, smuk svans. Bagbordsindianer? Læs om sav-indgrebet som eliminerer sygdommen helt.
-Rehab! The quitters choice.
Alle smertende legemsdele forsøges i første omgang amputeret. Da det indebærer ibrugtagen af særdeles vanskelige procedurer, omfatter dette dog ikke hovedet. Dette indsmøres i grus og påføres i stedet uhørte mængder smølfespark og lussinger i forsøg på smerteudligning. Slipper klienterne gennem dette finmaskede net, udskrives Panodil/lykkepille cocktails til det ønskede afhængighedsforhold er opnået.
-Det bliver vi to om at bestemme.
-Det kan du selv være.
-Kom igen i morgen.
-Det må jeg lige slå op.
-Styrelse!
-Det kan du kigge i vejviseren efter.
-Dit problem er at du har rygrad som en kop kakaomælk.
-Kom igen i morgen.
Nymfomaner vil vi lade indgå i en art dating service, så vil disse møde andre ligesindede og få tiltrængt mulighed for at pleje denne morsomme skavank. I særligt udvalgte tilfælde vil undertegnede selv træde til og behandle på livet løs. Jeg kan forestille mig at min primære opmærksomhed vil være på netop dette område.
Paranoide og angstpatienter er efter min velbegrundede mening blot årsags berøvede. Behandlingen vil fokusere på at forsyne dem med denne mangelvare. Behandleren iføres skræmmende udklædning og maske, og vil 10-12 gange under hver seance hoppe op og råbe BØH meget højt. Vi vil jage dem rundt i konsultationen og ikke give dem ét minuts fred, og når de forlader bygningen forfølges de i dagevis. På denne facon bliver angsten virkeliggjort og de syge vil ikke længere føle sig aparte og sære.
Kleptomaner amputerer vi hænderne på. Endnu en fordel ved at holde alle behandlingsformerne samlet under samme tag. Skizofrene skal blot forsynes med det fornødne omfang af falske identitetspapirer. Neurotikere tæver vi. Dette skal dog primært betragtes som personalepleje, da de mange ansatte sikkert også får brug for at blive tanket op engang imellem. Prematur ejakulanter bliver hovedforsyningskilde til vores sædbank. Pyromaner antændes kortvarigt under alle konsultationer, Så kan de jo selv se hvordan det er.
De standardiserede responser på 2. salen vil lyde:
-Det bliver vi to om at bestemme.
-Gør det samme som du gør nu, bare iført kilt.
-Kom igen i morgen.
-Vildere klovn! Vildere!
-Styrelse!
-Det kan du kigge i vejviseren efter.
-Går du nok med knojern?
-Kom igen i morgen.
Vores ’Personlige coaches’ skal lære klienterne at omgås problemerne, da det er alt for omfattende at løse disse. Klienter med tidsnød og stresssymptomer skal rådes til ikke at gå med ur. Folk som ikke længere tør bære slagsværd grundet de forhadte visitationszoner, kan med god grund anbefales at gå med slagbas. Den er ikke ulovlig og anvendt korrekt kan den forvolde kolosal personskade. Karriere-tvivlere skal alle rådes til at genoptage en række af klassiske erhverv, da disse ellers er i fare for at uddø. Guldgraver, pelsjæger, kosmonaut, skærsliber, gørtler, mælkemand, garver, linoleumspålægger, landevejsrøver, løvetæmmer, superskurk, Bejdser, vandringsmand, bøddel, naver og edb-ansvarlig, er alle gode karriere muligheder. Ny teknologi har næsten overflødiggjort menneskelig indblanden i disse erhverv, og da størstedelen af dem, hverken kræver forudgående kvalifikationer eller skolegang, burde være overskueligt at komme i gang.
-Bliv professionel bokser.
-Bliv homoseksuel.
-Bliv ved.
-Bliv hurtigere.
-Bliv skilt.
-Bliv klokker.
-Bliv vedblivende.
Disse løsnings forslag vil være tilgængelige i coachens nødberedskab. Faste kunder er uvurderlige og relle løsninger er i ingens interesse.
