Denne vinter...

Jeg hører til den sjældnere type, som ikke opererer med målsætninger for årets respektive perioder. Paradoksalt nok er jeg også en type som ikke er bange for forandring, og kan i denne forbindelse skifte mening mange gange dagligt. Så denne vinter har jeg besluttet at nå nogle ting. Lidt ligesom at have et pensum....

Bøger skal læses, film skal ses og plader skal høres. Derhjemme.

Det ville også være fuldstændig utilstedeligt, hvis landets samlede almue skulle gå gennem en årstid så fantastisk som vinteren, uden at nogle af os skiller os ud og fremtoner knap så zombie agtige. I et afmægtigt og helt forgæves forsøg på at simulere intelligens, karakter og vinder attitude, har jeg fabrikeret en midlertidig to-do-liste over denne vinters gøremål.

Bøger:

Den obskure og lettere sociopatiske tyske undergrunds forfatter Liedl Stuckschwantz, skulle efter sigende have fremtryllet et sandt mesterværk. Bogen "Däs töth kömmt mït Khölle" foregår i 40'ernes Leipzig og handler om en række mord begået på kvinder beskæftiget indenfor en ung og yderst lovede tysk pornofilms industri.

Hovedpersonen undtaget, bliver alle medvirkende i filmen "Öhv böhv, küss meïn röhv" dræbt allerede på første indspilningsdag. Antageligt revet ud af eksistens med slag fra et stumt gummi baseret køllelignende slagvåben. 

Vores heltinde Pïppï Pfloffer beslutter sig for at opklare mordene og jager intetanende en morder som samtidig jager hende. Herfra og ca. 600 sider frem, går det egentlig bare i ring, og det hele slutter da også antiklimaktisk med, at hele Leipzig bukker under, efter et svært fælt gijon betonet sennepsgas angreb fra de allierede.

Bogen "Que Torros?" er skrevet af den spanske debut forfatter Dos Ponchos og handler om en døv, stum og blind sydspansk tyrefægter, som næger at indse livets barske realiteter, og sit eget karriere mæssige katastrofe valg. Da Hernando Dufus desuden mangler begge arme (Herunder to albuer, to hænder og ti fingre) og et ben (herunder et knæ, en fod og ca. halvdelen af tæerne) gøres ondt blot værre.

Tyrene ser desværre disse mindre svaghedstegn som en kærkommen lejlighed til at få oprejsning og den stor-hinkende Dufus får det sværere og sværere i arenaen.

Bogen anses for at blive dette årtis størstelebenschmertz inspirerede middelhavsdrama med tyre i.

Musik:

Den danske fløjtetrio "Tre flüte, sil vous plait" er endelig på banen med deres længe ventede album nr. 174, som har været flere dage undervejs. "Fløjt mig en døjt" har modtaget store anmelder roser, og trioens medlemmer (Soldej Bläser, Koldbjørn Prostat og Khuntil Rhoden) betragtes hørende blandt de 2 millioner bedste fløjtenister i Skandinavien.

Albummet bliver antageligt særdeles svært at ignorere og det forventes at opnå landeplage status umiddelbart efter udgivelsen.

Film:

"noget mere end en brøkdel af en postgang for sent" er instrueret af finske Juhu Hurrakonen og udkommer i dagene op til det, mange kalder midt februar. Hovedpersonen Hissie Poels sætter ved et uheld sit ur tre år frem, og får herefter utrolig meget rod i sin kalender. Hun mister løbende en del tillids opgaver i vennekreds og nærmeste familie. Hun må ikke længere købe lys til fødselsdagskager, arrangere nytårsaften, skrive dagbog, og det er slut med jobbet i kalender butikken.

En Kafka'nsk oddysee ud i fremmedgørelse, identitetstab, psykologisk sammenbrud og frisk ung-pige sex i og omkring ferskvandssøer.

Hideous Boeff forestår indspilningen af filmen "You're so angry, i'm so angry...." som er baseret på bestselleren "13 vrede mænd" skrevet af Mulje Löghat. Efter nøje granskning af både film og bog, er det undertegnedes beskedne mening, at begge disse læner sig meget op af den allerede eksisterende klassiker "12 vrede mænd".

Det skal dog retfærdigvis indskydes at dommeren også er meget vred i denne nye indspilning, og man kan derfor med succes argumentere for både film og bogs kunstneriske berettigelse.

Endelig filmatiseres "Jeg, en Japán", historien vi alle kender og elsker.

Efter en graverende fejl, under tilløb og afsæt i spring på hest, skaber Hikiko Kikiko intetanende Salsamortalen. Han bliver siden kendt som Dansnastikkens fader og kreerer herefter en række fusions discipliner som parallel waltz, den forskudte jive og bombarda (lambada på bom), og hædres siden som sportens fornemste innovateur, da han modtager Gymse-prisen i ægte lak.

Håber jeg når det........

Fimmel

Jeg er af den ydmyge mening at Dansk filmindustri har spillet delvist fallit og gået i en art frikadelle-mode. Dansk producerede film er så ordinære og jævne, at det i mange tilfælde kan være både opkast- og sygdoms fremmende at se disse. Ny inspiration og anderledes tænkning er nødvendiggjort af disse talent udfordrede og afstumpede landsbytossers makværk, og hvem andre skulle tage denne udfordring op?

Ragner Grasten, Svend Tropa og alle de andre fjolser kan berede sig på en særdeles giftig konkurrence. Vi har følgende udgivelser på programmet og kan næsten ikke vente med at fylde det 7000 m2 store trofæskab med statuetter af alskens slags.

Instruktøren Bingolf Staruth står bag en meget dybdeborende og uhyre malerisk dokumentar om den homoseksuelle countryduo 'Backtable Indians'. Vi følger Mack McHack og Truck Tossin' Ted på tourné, i studiet og i parrets hjem sent om aftenen.

'Manass to society' løfter blandt andet sløret for tilblivelsen af duoens superhits "Steer my rear", Booty boxers", "The spunk i sunk" og "Weapons of assdestruction".

Filmen "Fish Sticks" udspilles i og omkring havnen i 30'ernes Rotterdam. Vi følger fisker datteren Leify van der Pfander som lider af en svær sliksyge. Da van der Pfander familien udelukkende ernærer sig ved egen fangst, tvinges Leify ud i meget kreative tiltag for at stille sin evigt voksende sliksult, og blive selvforsynende  med fiske kandis.

Gennem filmens godt og vel 6 timers spilletid, går Leify fra at små snacke sild i sukker og melis maller, til dagligt at indtage kilovis af karameliseret torsk, og ender da også op med at veje henved 700 kilo.

Et episk drama af instruktøren Pim Loinhaals.

"Den seneste ene" er et romantisk drama som udspiller sig i det nord-østlige Göteborg. Den 34 årige Svensk/Pakistanske Stuure Couscous har gennem hele sit voksne liv levet i skørlevned og synd. Vi ser hvordan han samler tøjter, skøger og levepiger op på diverse udskænkningssteder, og gradvis bliver mere og mere alkoholiseret, udhulet og lykkelig.

Filmen varer lidt over 11 minutter og det fantastiske cast tæller navne som Malthe Mälmad, Connie Lingus, Södthe Hansson og Hilse Påfuul.

Roman Ängstlich skal instruere selskabets første actionbrag "Let god sort them out". Hovedpersonen Jim Sallabim fører et opslidende dobbeltliv. Spændet over hans natlige hævn- og mord vendettaer, til hans dagjob som livredder, bliver mere og mere forvirrende. Han ender da også op med at blande disse sammen, hvilket afføder en kaskade af erhvervsmæssige forklarings problemer.

Alle filmens roller spilles af Rufuss Ball.

Alle filmselskaber med respekt for sig selv har indspillet store historiske portrætter. Marie-Antoinette, Life of Brian, JFK, Caligula, Amadeus, Nixon og Pippi Langstrømpe, for blot at nævne nogle få.

Vi kan med stolthed præsentere "Khlaffkhlass". Det er næppe nødvendigt at nævne at historien om Rasputin Khlaffkhlass tager sin begyndelse i 1300 tallets Ungarn. Her følger vi næsten minutiøst den unge skomagers kamp for at starte fagets første frie uafhængige fagforening. Bestræbelser denne fantastiske personlighed ærgerligvis aldrig nåede at se bære frugt omkring 650 år senere.

I hovedrollen ses den Dansk/Amerikanske filmstjerne Rockabilly Knudsen.

Vi har just påbegyndt indspilningen af vores store Sci-Fi satsning. Da det er væsentligt nemmere at spå om en nær fremtid, og for at spare store budgetter på kulisser og settings, foregår filmen "Roboten Anna" i år 2010.

Hovedpersonen Mallebrok Nash opdager til sin store rædsel at hans hustru Anna er robot, da hun en aften taber sin ene handske. Efter på forsvarlig vis at have pacificeret konen med en imiteret læder taske fyldt op med håndsæbe og kork, og en lille saftpresser i bambus, beslutter han at komme til bunds i denne misére. Det viser sig desværre at han er eneste tilbageværende menneske i en verden af robotter, og han beslutter sig for at vende tasken og saftpresseren mod sig selv.

Instruktion af Comal Firser og i hovedrollerne Norman Forman og Kitty Kitty Stinx.

Slesvig?

XXX

1. X har været på charter og sikkert puslet lidt med noget time-share i sydeuropa, og X har sikkert syntes at det var utroligt eksotisk og at X har lært vildt meget om andre kulturer. Rhodos, Mallorca, Gardasøen og Korsika.

Under besøg så langt hjemmefra mærker man virkeligt de kulturelle forskelle. Ude i verden laver de kartoffelmos og biksemad helt anderledes end herhjemme. Nogle steder er det endda helt umuligt at opdrive rugbrød og leverpostej. For meget Tølløse og for lidt Kingston. Det er synd. Eu-parlaments valgets efterfest demonstrerede ellers at X besidder utroligt meget samba.

2. Ingen 3 mdr. i Afrika. Ingen trekking gennem Vietnam. Ingen månedlange ture gennem latin- og mellemamerika. Ingen ture til Jamaica, Nairobi, Nepal eller La Paz.

3. X kan ikke blive træt af at høre på sig selv. Kæmpe bonus når man har så meget at sige hele tiden....

4. X magter ikke at tale venligt til et andet menneske.

5. Havde X adgang til en tidsmaskine, blev denne indstillet til Tyskland 1933, og derefter aldrig igen bragt i anvendelse.

6. X har været bange hele sit lange liv.

Det er undertegnedes uetiske mening at et liv sagtens kan blive for langt.

7. X hører Lis & Per så meget det er menneskeligt muligt.

8. X mener hele landet burde være een stor visitationszone. Og at danskerne sikkert kan undtages denne regel.

9. X kommer aldrig til at lære Arabisk eller Swahili.

10. X bruger ikke Polske håndværkere.

11. X syntes Morten Messerschmidt var en rask ung mand, da han spontant underholdt hundredevis af forundrede tivoligæster, med sin egen fortolkning af "Deutchland, Deutchland über alles". Til trods for det hverken var specielt Dansk eller særlig harmonisk.

12. X synes rødgrød med fløde er den bedste lille ret. Ikke mindst på grund af farverne.

13. X får kun skægget og brillerne når hun køber ind i spøg & skæmt forretninger.

14. X har enten meget få eller slet ingen tatoveringer.

15. X holder "Vi med hus og have".

16. X kan hele teksten til "Jeg har set en rigtig negermand":

17. X udholder kun modvilligt fysisk berøring.

18. X synes "Læger uden grænser" er nogle subsistensløse hippier.

19. X er tæt på at indehave verdensrekorden i medieeksponering.

X synes vi bør prioritere asyl- og indvandrerpolitikken højere end klimapolitikken.

Det er lidt det samme som at diskutere bodeling mens huset står i brand.

X manglende empati og medfølelse drukner i lune og charme. Et frækt glimt i øjet, en æggende gang og et elektrisk smil. X tryllebinder os med en nærmest hypnotisk udstråling.

20. X har aldrig prøvet en rigtig negermand. Og det skulle ellers være så godt. For stress og den slags.....

Banal 4

Der er som bekendt ikke meget kvalitets underholdning eller nyttig information at hente hos de eksisterende tv-selskaber. Sendefladerne bugner med åndsforladte udsendelser, ligegyldige nyheder og elendige underholdnings programmer.

Det er på høje tid der bliver gjort noget for at redde seere i det ganske land, og traditionen tro er det undertegnede der udviser det forbilledlige initiativ. Sendemasten er rejst i baghaven, tilladelserne ihændebragt, og et fantastisk cast er hyret til denne filantropiske mission.

Den reviderede sendeplan indeholder blandt andet:

"Godmorgen Tandspark" sendes fra vores studie ved Hou færgeleje. Her snakker Mille Bitte Melba og Ayub Melchior med voldsramte danskere.

"Rabatten" med Alibaba Ankergren gennemgår minutiøst det danske vejnets græsklædte midterstykker.

"Mop Gear". Hannelore Leichtgeräde og Pjotr dos Nascimento tester nyt og vammelt indenfor rengørings artikler.

I "Little Brother" isoleres otte danskere i et flugtsikret hus, hvorfra de overvåger alle andre. Efter 'Last-man-standing' princippet, stemmes hver uge en overvåget dansker ind i huset.

Programmet "Er du stærkere end en 10-årig?" giver særligt udvalgte voksne mulighed for at kæmpe mod disse forhadte unge mennesker. Man SKAL bide er eneste regel, og værten Ip Sofacto vil også være dette fuld kontakt underholdningsprograms dommer.

Jens' yngre og ukendte bror, Djenghis Jersild, har pelsjægere og garvere i studiet, i programmet "Jersild og Skind"

Vi er overbeviste om at "Parkinson ekspeditionen" bliver rystende god underholdning.

"Postmand Ser". Et ugentligt tilbagevendende sladder program, med øjenvidne beretninger, videooptagelser og hear-say, tilvejebragt af det danske postvæsen.

Vores quiz for de hjemløse hedder "Hvem vil være pensionær?"

Alle dage kl. 20:30 - 21:30 viser vi "Den lyserøde panser". Kanalens pendent til Station 2. Vores dokumentarhold følger den pigment udfordrede cykelbetjent Claes Maritza, under dennes nattepatruljer i Svenstrup og omegn.

"Klammerslag" er en daglig kavalkade af utroligt voldsomme klip fra nettet, hjemmevideoer og overvågningsoptagelser.

"Vild med Krans" er et kombineret dating/dance show for bedemænd og homoseksuelle.

Booty Matrone og Budd McCracken styrer begivenhederne i krimi serien "Criminal Behinds" De påtager sig alle de røv umulige opgaver og får som regel hinanden i enden.

Origami detektiven Laszlo Papz opklarer papir relaterede forbrydelser i "Fold Case".

I "Miami Sink" føler vi blikkenslagerne Slim Panache og Ergo Modesto mens de rydder op i The Sunshine State's underverden. Serien er på herligste vis fyldt med krokodiller og faeces. 

Æblemost producenten Rasputin Mannmilck udsættes for æblerovs lignende kriminalitet og tager natligt kampen op mod tyvene i "Night Cider".

I "Folk og Bæ" opklarer dyrlægerne Lupus Pooha og Crap Masters, sager fyldt med dyreovergreb og afføring.

Agent teamet Alberto Svaalbard, Blanche Mogensen og Bob van Danko tager kampen op mod ajle smuglere og smørtyve, i "Varde CSI". Byens Inuit syndikat bliver ligeledes jaget vildt. 

"Aftenes Film" vil blive et tilbagevendende indslag.

Vi lægger ud med "My bloody terpentine":

Steffen Segal (Max Zinkadus) får voldtaget sit tre-plans hus, og hans kone og 12-årige datter brændes ned til grunden, af den Azerbadjanske terpentin mafia. Takket være hans indianerven og sporhund Provo Lopez (Dolker med knive), finder Steffen deres skjulested i de Azerbadjanske terpentin miner, og så bliver der lemlæstet så det er en ren fest.

Filmen blev særlig kendt for den klassiske scene, hvor Steffen Segal møder en fed indianer kvinde, som sidder fastklemt i en Cortina.

 

Spøt og Creolere...

Den fascinerende, velafbalancerede og elskelige psyke, som undertegnede nærmest er verdenskendt for at være i besiddelse af, har alle dage huset og næret en beundringsværdig opfinder og skaber trang. Det er derfor ingenlunde spild at alles højt skattede "Innovateur Grande" har opnået større tidsmæssigt råderum i den nyligt opståede post-Sneakershop æra.

Kort inden skrivende stund havde denne kolosale kreativitet været primært centreret om tilfredstillelse af egne behov, men det har imidlertid strjfet min opmærksomhed at en klatskilling eller to kunne ihændebringes, med en mere filantropisk tilgang til skaberværket. 

Store tanker tænkes, forsøg udføres, hypoteser formuleres og patenter søges. Altomfattende ændringer af vores daglige verden, både kulinariske og teknologiske, er nært forestående, og alle vil snaligst kunne profitere af disse formidable tiltag. Ikke mindst jeg selv.

Da det ikke længere kan forsvares at fremstille ting i plastic, har vi arbejdet på alternativer som f.eks. gummi. E-lastic posen bliver den del mere flexibel, men egner sig desværre dårligt til større indkøb. Her risikerer brugeren at skulle slæbe denne efter sig hen over fortovet, til forbipasserendes endeløse moro og spot.

Det klassiske batteridrevne masturbations apparat har vi med held kunnet stanse ud i gammelt fiskeaffald. Sildoen er noget mere miljørigtig, og den lugter ikke meget værre end det eksisterende produkt i plastic, når dette har været i anvendelse ganske få gange.

Og i en tid hvor økologi er blevet credo, vil kastanie juicen øjeblikkeligt opnå et kæmpe kunde potentiale. Imidlertid går der ca. 1500 kastanier på een enkelt juice brik, så projektet indeholder stadig store udfordringer. Det samme gør sig desværre gældende for vores hør smør og bark sauce.

Vat-waders er tiltænkt et publikum med følsom hud eller plasic allergi. Bliver disse på forsvarlig vis skånet mod vand, er de utroligt effektive og komfortable.

Frikaceller er vores state-of-the-art fængsler bygget i svinefars. Under test har dog vist sig at fanger har spist deres vej ud i friheden, så farsen tilsættes nu en del mere løg.

Da der er et enormt slid på landets undervisningssteder, har vi, i filt og damask, fremstillet en art laminering til disse. Uddannelsessektoren kommer til at betale dyrt for skolebetrækket.

Landbruget har gennem århundreder perfektioneret dets maskiner og redskaber, så disse overføres til vores noget svagere og ugidelige fiskeri. Søtyven og rejetærskeren er blot nogle af de ting som ligger på tegnebrættet.

Dyrbar opfindertid kunne være sparet, havde pålimningen af kronometer til brilleglas indtruffet tidligere. Denne drillesyge og frustrerende enkle løsning berigede så til gengæld verden med 4D-brillen.

Vores noget højere væltepeter tænkes henvendt til turistindustrien. Her vil brugeren aldrig være generet af udsyns hindrende bygninger o.lign. Ligeledes kommer denne let omkring og vil samtidig være beriget med en himmelsk udsigt, hvor end han færdes. Så snart vi har stabiliseret det 73 m. høje forhjul, og fundet en risikofri måde at bestige den på, sættes dette vidunder i handlen.

Da broer ikke lige sådan kan smides væk efter brug, og fylder utrolig meget på lossepladsen når de ikke længere er funtionelle, arbejder vore ingeniører på at bygge disse i bio-nedbrydelige materialer. Med undtagelse af fornøden konstruktionel sikkerhed og bæredygtighed, har kartoffelmos og gamle tvebakker vist sig særdeles egnede. Begge bestanddele kan holde sig utrolig længe, og efter brug kan broerne skippes af til de varme lande og afhjælpe hungernøden her.

Prootypen på vores U-bil er færdig og klar til masseproduktion, men er på helt uforklarlig vis blevet bremset af myndighederne. Nu, hvor det er helt uacceptabelt at anvende fossile brændstoffer i transportmidler, skulle man tro det var lettere at ihændebringe de fornødne tilladelser til en bil som kører på beriget uran og krudt. Men her vil det juridiske tovtrækkeri ingen ende tage, så vores advokat-team "Hanseman Luchter Gruppen" er sat på sagen.

For en  koget lavere pris en det tidligere produkt, kan vi istedet tilbyde forbrugerne bogCreolen. Han er noget nemmere at hygge og snakke med end de gamle bogreoler, og han er heller ikke nær så brandfarlig.

Under ommøblering peger man blot, og ved brug af ganske få fagter, finder han selv ned i flyttebilen ved evnt. flytning. Er man virkelig stolt af sine litterære erhvervelser, kan man tage Creolen med på arbejde og sågar også til fest.

Jobbet vil virke som en slags forfremmelse når man betragter Creolens normale kår.

Vi estimerer at Creolerne gennemsnitligt vil kunne holde op til 70 bøger.

Lamineres papiret med den helt rigtige gummi komposition, vil man endelig kunne masseproducere en kombination af optøringspapir og bideskinne. Tøggenrullen er en klar opgradering af to allerede eksisterende og mildest talt trivielle produkter.

Til cykel entusiasterne har vi frembragt en sand perle. Denne er fremstillet af frosset savl og mundvand, og holdes dette produkt permanent nedkølet til -60 grader, er det nærmest uforgængeligt. Ydermere er fremstillingsprisen på spøttebenet exceptionelt lav.

Så resterer blot at opfinde en større pung....

Label Liable

Det er for ganske nyligt gået op for mig at der kan være umådeholdent mange penge at tjene i musikbranchen. Og efter at have set et utal af talentshows på diverse kanaler, står det helt tydeligt for mig, at denne branche er åben for enhver. Det kræver helt sikkert hverken talent, forkundskab eller specielt meget begavelse, så det var måske noget for mig. Min stærke tonedøvhed til trods besluttede jeg at begive mig ud på denne musikalske odyssé.

Det bliver nye ubeskrevne kunstnere som kommer til at dominere billedet. Kunstnere som Rolling Stones, U2, Madonna, Sting, osv., har for længst udgivet mindst én cd for meget. Vores erklærede mål er at alle kan blive en stjerne, og jeg vil som indehaver naturligvis selv indspille en 20-25 cd’er og høste den enorme hæder som følger i kølvandet på dette.

En del artister/performere er i kikkerten og vil snarligs blive signet (branche lingo). På to-do listen befinder sig Bjarlkram Rhodos ”Absolut Lut”. Bjarlkram er ikke blandt de 2-300 kendteste danske lut spillere, men han har til gengæld indvilliget i at afholde mere end 6000 koncerter årligt, hvilken forventes at blive en særdeles indbringende affære. ”Absolut Lut 2” er allerede i støbeskeen og udkommer kun ganske få timer efter den første.

I vores forsøg på at gendanne to store danske bands, er det desværre kun lykkedes at få tilsagn fra halvdelen af medlemmerne, men da halvdelen af 2 som bekendt er 1, affødte dette imidlertid Shubolin som vi forventer os utrolig meget af. Sangene skriver nærmest sig selv, og første udgivelse tæller da også både ”Midsommerstræde”, ”Rabaldervisen”, ”Den stakkels tråd” og ”Røde Jim”.

Højt prioriteret bliver duoen ”Zvobodan & Latex Banko”, som spiller henholdsvis træbasun og træskeer. ”Gammel garn. Ungarn” bliver en must-have cd i denne grønne tidsalder, da duoen (branche lingo) kun anvender natur instrumenter. Banko brødrene spiller udelukkende al dente musik fra det skønne 1400 tals Ungarn. Det er nogle fantastiske, livlige og sprælske fyre, med masser af energi. Zvobodan blev dog født som torso barn, så det er selvfølgelig ret begrænset hvor sprælsk han er, da han hverken har arme eller ben.

Struba ensemblet ”Stroma9” er, som i sikkert allerede har gættet, ni svært Stroma ramte tuba spillere. Det giver en ganske særlig sound (branche lingo) når dette ensemble spiller op til fest og dans. Undertegnede har ikke selv kunnet finde et eneste nummer, som disse leifige drenge og piger ikke har oversat til Tuba-Trance genren. Første gang jeg havde fornøjelsen at høre dem live, var på deres ”På Cuba med tuba” tour. Touren afvikledes primært i det syd, syd-vestlige Odense og her fik tilskueren en oplevelse for livet. Første skæring hedder ”Stromantik” og forventes på gaden i mindst 7 millarder eksemplarer. Dette bliver en cd alle skal have.

Vores boyband ”KremFræs” bliver selskabets kransekage figur. Tre cd’er er under udarbejdelse og vi håber ”Smør mig ind i grus”, ”Vil du, vil du, vildu vildu vildu? hva’, Vil du det?” og ”Gæt en prut” bliver kæmpe kasse succceser. Bandet starter deres world tour på nord Sydpolen, og derefter begrænses deres koncerter (branche lingo) til zoologiske haver, cykelkældre og den åbne danske hede.

”Harmonikaj” traf jeg første gang, hvor han optrådte på Jodle Birge museet. Denne veritable enmandshær er ophavsmand til slagere som ”Må man ta’ hunden med sig ind i vrimlen?”, ”Rigtige tænder” og ”Tre hvide stuer”. Desværre ligner hans repertoire i forbløffende grad allerede eksisterende numre, så vi ruster os til retsag om ophavsret. Kaj’s foretrukne venue (branche lingo) er små og mellemstore danske arbejdspladser. Her dukker han op efter frokost og optræder uopfordret i sin dragt af karton og stearin. Efter showet bliver alle arbejderne afkrævet 250 kr. i entré pr. efterkrav.

”Otte døde duer” er vores helt store metal satsning. Fem verdensfjerne, læderklædte og langhårede unge mennesker, som spiller noget dejligt dis-dæmonisk pigtråd (branche lingo). Da fire af bandmedlemmerne er svært psykotiske og går med økse, er det dog meget uvist hvor længe vi kan holde sammen på denne konstellation. At få de første skæringer ”Helveds Oz” og ”Sieg heil, så du geil” i kassen, bliver sandsynligvis et kapløb med tiden.

Spanske ”Marengs” spiller på kastagnetter, Balalajka og oppustet gedeblære. De har alle en bemærkelsværdig hang til skiveost og er utroligt gode havedansere. 

”Tiarn” skal sammen med ”Elvarn” og ”Tolvarn” stå for selskabets Hip-Hop del. Denne tænkes fusioneret med klassisk cirkus musik og krydret med let lirekasse. Bandet 

”Meat Beat” spiller udelukkende på instrumenter fremstillet af kødpålæg. Vi lægger pt sidste hånd på deres debut udgivelse ”Selvom du er et fjols, ka du jo godt gi en Bols”. 

Sødt og råt kombineres med Stasi Steen og Phlämming Phläb som bliver vores love-song machine (branche lingo), og cd’en ”Blå øjne” udsendes snarest. 

Derudover kontrakt forhandler vi i skrivende stund med et one man band som hedder ”Bo”, 750 mands koret ”Lytlytlyt” fra limfjorden, Coverbandet ”Pearl Jam Jam” og det franske militærorkester ”Bomb Voyage”. 

Jeg ser forventningsfuld frem til mange profitable år i denne promiskuøse brance, blandt alle de andre blodsygende snultedyr.

 

 

 

Food food

Det er en fænomenal opfindelse. Nul fejlscanninger. Sparer et hav af ansatte. man behøver ikke hilse på den eller smile til den. Super hurtig og effektiv. Ingen distraherende bryster eller frække øjne. Bruger-venlig og pålidelig. Stikker du den en tusindmand, giver den gladeligt nihundredeogetellerandet tilbage. Aldrig nogen tilbagebetalings fejl. Føtex Food food, som et tog på skinner. Dét er pure niceness.

Imidlertid er det udelukkende de exceptionelt langsomme kunder, som benytter selvbetjeningsmaskiner i dagligvarebutikkerne. Og alle kører de et sted mellem 6 og 7 tusind varer igennem, som de ikke var forberedte på de skulle betale for, og ikke anede hvordan de skulle pakke. Når maskinen irriterende meddeler ’tag dine varer’, bliver der kigget tomt ud i luften, fløjtet disharmonisk, fiflet åndløst med bæltespæner og pillet næse. Folk står og smiler fjoget til mennesker de aldrig har mødt, og synes selv de vanvittigt selvhjulpne. Det er nu de rejser i tiden. Tilbage til den barnestolthed de følte, da deres cykler afmonteredes støttehjulene, de lærte at binde deres egne sko, eller første gang de selv smurte en leverpostejsmad. Der er da også alt mulig grund til selvtilfredshed. De kan heller aldrig finde pungen i den alt for store taske. Lykkes det til sidst, kan de aldrig finde pengene i pungen. Og det er næsten helt umuligt at få pungen tilbage i tasken igen, men nu er det trods alt også 40-50 minutter siden den blev taget op.

Axe Dry armsveden melder sin ankomst. Hænderne knyttes og huden sitrer. Venerne træder frem i panden. Én efter én, overskrides udløbsdatoerne på varerne i kurven og det indebrændte raserianfald tøjles kun med en kæmpe kraftanstrengelse. Alle irriationsmomenter står indbydende tæt på thazer eller sparke afstand. Man fantaserer drømmende om udkigstårne, menneskefyldte gader og højhastighed rifler.

Hvis man absolut skal tage 16 år i fængsel, så kan man ligeså godt tage dem her. Det kunne ske under meget underholdende omstændigheder. Man kunne lade en Uzi go to town. Peberspraye til højre og venstre. Måske endda montere sprayen direkte på en Power Shot 2000 vandkanon, og så spraye sig gennem mængden. Eller forestil dig hvad man kunne udrette med et samurai sværd. Motorsav bruges jo som bekendt næsten udelukkende til det oprindelige formål, så man kunne reklamere for dette værktøjs utallige andre anvendelsesmuligheder......

Hvis Århus Universitet foretog en undersøgelse (Og der bliver alle undersøgelser i verden jo som bekendt foretaget) ville den helt sikkert anslå, at det går omtrent 11.700 gange så hurtigt, at tage den lange kø ved de alm. Kasser. Og så kan man måske godt leve med kassedamens airbags og goddag-goddag-tag-hatten-af-rutiner.

Løgen bliver lidt lange i de hurtigkøer....

idiOL

Da korruptionens lange lodne arme fortsat tager livtag med IOC's svagelige legeme, er det tiltrængt og bidende nødvendigt at udtænke konkurrenceduelige modeller, så denne skændige institution kan bringes til dens længe ventede fald.

IOC monopoliserer imidlertid sportsgrene som vi almindeligvis kender dem, hvilket nødvendiggør kreationen af et helt nyt format. 

Paralelt illustrerer televisionen og radiofonien nøjagtig samme problematik. Gennem årtiers vedholdende bombardementer af sendefladerne, med de samme idrætskampe og sportskonkurrencer, har de desværre nødvendiggjort en komplet udskiftning af alle disse.

Med en smule fornuft, den rette indstilling og en sportsligt solidt forankret fortid, burde dette dog ikke præsentere den helt store udfordring.

Til de Rasmussenske lege vil fusions sportene endelig se dagens lys. Disse har spøgt med i årevis at være drilagtigt oplagte og på forunderlig vis helt uprøvede.

Spydspring behøver næppe nærmere introduktion. Det samme kan siges om landevejsvolley (afvikles i trafik), judo & kajak, beachroning, 4 x 10.000 m holdløftning, carambolecross, hestestød (op til 12 amp), grusbanesprængning (udkæmpes med personelminer og claymores), rullesumo (skateboard, rulleskøjter og små trækvogne inddeler disciplinerne), 70 m kortbaneudspring (henholdsvis 10, 20 og 30 cm dybt vand), bueflyning, øvelser på tårn, syncronrugby, bordbasket, mountainhinkning, styrkekælk, jollekast, riffeldressur, lerduebungee, stangbike, styrtslæde, 4 bande katamaran, sabelhop, kugledans, alpin 49'er, kustskøjtecykling, flourball (med Grahams mel), isstafet (disciplinerne pind, kage og vaffel), græsk-romersk 5 kamp (pizzapolo, 70 m tzatziki, ouzoball, pastapilkning og baghylere), og mange, mange andre.

Bokston foregår stadig med ketscheren vi kender fra bøssetennis, men i en meget mindre ring og med 6 kombatanter i stedet for 2. Da den klassiske knock-out givetvis bliver sjældnere, vil kampene bestå af 30 omgange á 45 min. varighed. Derefter råder sudden-death princippet.

Disciplinen hurtigløb på sprøjter, vil som en af mange nye grene, tillade brug af doping. Alle doping typer og mængder vil her blive tolereret. Da sejre i doping disciplinerne i høj grad er de odøvendes lægers fortjeneste, vil disse ligeledes belønnes ved sejr. Som en ultimativ hædersbevisning overhældes de med kogende bronze og udstilles som statuer for eftertiden.

Undervandsfægtning vil udkæmpes med sværdfisk. Kombatanterne fastankres til bassinbunden og deres primære opgave vil være at eliminere konkurrentens iltforsyning.

Brydning re-lanceres som en forbedret udgave af det klassiske kluddermutter og der vil være mindst 72 brydere i kamp ad gangen.

Under afvikling af alle svømmediscipliner tilsættes vandet husblads og elektriske ål, for at opgradere den hårdt prøvede underholdningsværdi.

Da baseball producerer fornærmende få homeruns vil dette nu spilles med ketcher i stedet for bat. Det forventes at basenis bliver noget mere underholdende.

Kårde og floret virker oplagt at kombinere med skolegårds klassikeren tik. I holdkampen vil holdene bestå af 7 deltagere, og i den individuelle konkurrence vil der være 14 deltagere, efter alle-mod-alle princippet. Tikning afvikles på et 5 x 5 m areal for at sætte skub i dysterne.

Det er ønskeligt at finde afgørelser i alle konkurrencerne. 1-1? Dét bliver der ikke noget af. Ender kampene uafgjort bringes nye midler i anvendelse for at fremprovokere en afgørelse. Forlænget spilletid kunne foregå blandt fritgående løver eller vilde gæs, og efter 20-30 min. tælles de resterende spillere. Sejren vil tilfalde holdet med flest tilbageværende af disse.

Der vil naturligvis også blive introduceret et hav af både nye og lidet kendte sportsgrene. Extreme ironing, demolitiondans, stærkmandslussinger på tid, cross på vippe, orienteringslapdance, smølfesparksvals, sylteslalom, styrtdykning, ballonbandy, m.m.

Målsætningen er at nå henved 12.000 forskellige idrætsformer, hvoraf mindst 68 % skal indeholde stærk livsfare.

Medaljer har mildest talt udtjent deres værnepligt og bare tanken om at modtage dette allemands eje kan virke stærkt kvalmende. Hvorfor ikke give vinderne noget de rent faktisk kan få nytte af?

1. pladserne præmieres med et stk. sengevædder. Det er en  utrolig hygsom og varmebesparende foranstaltning at indlogere en sådan i husstanden.

De altid fornærmelige og forhadte 2. pladser modtager milde domme og i særlige tilfælde bøder.

3. plads præmierne er variable. De kan spænde over ctruskurve, små billeder af Mickey Mouse, glaskartofler, duesukker, tinaskebægre, udstoppede fugle og fisk, laksativer, dejskrabere, marmorkager, hulmursisolering, bibliotekskort, træbasuner, fars nylon, tamhøns, osv.osv.

De Rasmussenske lege forventes søsat sideløbende med de næste Olympiske lege. Derefter afvikles de hver 14. dag i al fremtid, og altid i Hasle og omegn (så kan man cykle derud). Vi forventer et gigantisk seer tyveri fra de traditionelle, udvandede og opkastfremmende Olympiske lege. 

På høje tid entreprenante tiltag iværksættes. Der er jo ingen af jer som gør noget.....vel? 

Casa Crank

Store hypoteser udtænkes og omfattende planer forsøges lagt, under undertegnedes stadige/stædige kortlægning af potentielle fremtidige beskæftigelsesmuligheder. I denne forbindelse har jeg rettet opmærksomheden mod sundhedssektoren. Denne lader i sin nuværende form meget tilbage at ønske, og forbedringer er både tiltrængte og utroligt oplagte. Det har da heller ikke taget lang tid at formulere og finpudse en konkurrencedygtig model.

Jeg lader opføre et helbredelsens hus, der i al sin enkelhed fungerer som en art tre-trins-raket. Inddeling af de forskellige etager efter behandlingsform er et oplagt valg. Stuen vil huse vores lægehold. På 1. sal kan vores psykolog-team lokaliseres. Og 2. Salen bliver hjemsted for vores personlige coaches og rådgivere.

Som selvbestaltet healer vil jeg personlig forestå undervisning af alle husets behandlere. Dette vil foregå mod en afgift som kører løbende under hele den senere ansættelsesperiode. På denne facon vil ellers uoverskuelige lønudgifter omgås og de respektive teams være maksimalt rustede til de forestående besøg i huset. Vores erklærede mål vil være at kurere så få klienter som muligt og derved holde behandlingen i gang længst muligt. Herunder må det betragtes som en kolossal fordel at samle alle behandlingsformer under samme tag. Videresendelse af klienter og patienter afdelingerne imellem, ligger lige til højrebenet under dette koncept.

Patienten har altid ret! En tåbelig antagelse som husets ”Cure Schmure”-linie vil lade fuldstændig hånt om. Her er det os som bestemmer hvad du fejler og det er på høje tid skeen kommer i den anden hånd. Under konsultation hos vores læger forventes sætninger som disse hørt:

-Det bliver vi to om at bestemme.

-Det er ikke det brækkede ben som er problemet.

-Kom igen i morgen.

-Jeg har dårlige nyheder og jeg har dårlige nyheder…..

-Styrelse!

-Det kan du kigge i vejviseren efter.

-Måske skál din fod vende sådan nu. Den har jo vendt den anden vej længe efterhånden.

-Kom igen i morgen.

For at opdyrke hypokondriske tendenser blandt patienterne, skal venteværelset være overstrøet med selvforfattede pjecer som:

-Smertefri? Det værste symptom af alle.

-Skeløjet for sjov? Kun sjovt til vinden vender.

-Sut røv bror lort. Læs mere om Herpes her.

-Højrefløj. Venstrefløj. Udfløj. Dén skelner ikke….

-Rask? En utopi.

-Kondom! Kujonens valg!

-Onani. En populær men utrolig farlig defekt.

-Karma. Måske har du selv været ude om det?

-Fuchsvans, smuk svans. Bagbordsindianer? Læs om sav-indgrebet som eliminerer sygdommen helt.

-Rehab! The quitters choice.

Alle smertende legemsdele forsøges i første omgang amputeret. Da det indebærer ibrugtagen af særdeles vanskelige procedurer, omfatter dette dog ikke hovedet. Dette indsmøres i grus og påføres i stedet uhørte mængder smølfespark og lussinger i forsøg på smerteudligning. Slipper klienterne gennem dette finmaskede net, udskrives Panodil/lykkepille cocktails til det ønskede afhængighedsforhold er opnået.

På etagen hvor vi lægger den 'mentale kabale' vil vi forsyne ’Psykologerne’ med et længe savnet og forfriskende nyt syn på tingene. Vores ”Hold den gående”- koncept vil udstyre dem med et beredskab af ineffektive løsningssvar:

-Det bliver vi to om at bestemme.

-Det kan du selv være.

-Kom igen i morgen.

-Det må jeg lige slå op.

-Styrelse!

-Det kan du kigge i vejviseren efter.

-Dit problem er at du har rygrad som en kop kakaomælk.

-Kom igen i morgen.

Nymfomaner vil vi lade indgå i en art dating service, så vil disse møde andre ligesindede og få tiltrængt mulighed for at pleje denne morsomme skavank. I særligt udvalgte tilfælde vil undertegnede selv træde til og behandle på livet løs. Jeg kan forestille mig at min primære opmærksomhed vil være på netop dette område.

Paranoide og angstpatienter er efter min velbegrundede mening blot årsags berøvede. Behandlingen vil fokusere på at forsyne dem med denne mangelvare. Behandleren iføres skræmmende udklædning og maske, og vil 10-12 gange under hver seance hoppe op og råbe BØH meget højt. Vi vil jage dem rundt i konsultationen og ikke give dem ét minuts fred, og når de forlader bygningen forfølges de i dagevis. På denne facon bliver angsten virkeliggjort og de syge vil ikke længere føle sig aparte og sære.

Kleptomaner amputerer vi hænderne på. Endnu en fordel ved at holde alle behandlingsformerne samlet under samme tag. Skizofrene skal blot forsynes med det fornødne omfang af falske identitetspapirer. Neurotikere tæver vi. Dette skal dog primært betragtes som personalepleje, da de mange ansatte sikkert også får brug for at blive tanket op engang imellem. Prematur ejakulanter bliver hovedforsyningskilde til vores sædbank. Pyromaner antændes kortvarigt under alle konsultationer, Så kan de jo selv se hvordan det er.

De standardiserede responser på 2. salen vil lyde:

-Det bliver vi to om at bestemme.

-Gør det samme som du gør nu, bare iført kilt.

-Kom igen i morgen.

-Vildere klovn! Vildere!

-Styrelse!

-Det kan du kigge i vejviseren efter.

-Går du nok med knojern?

-Kom igen i morgen.

Vores ’Personlige coaches’ skal lære klienterne at omgås problemerne, da det er alt for omfattende at løse disse. Klienter med tidsnød og stresssymptomer skal rådes til ikke at gå med ur. Folk som ikke længere tør bære slagsværd grundet de forhadte visitationszoner, kan med god grund anbefales at gå med slagbas. Den er ikke ulovlig og anvendt korrekt kan den forvolde kolosal personskade. Karriere-tvivlere skal alle rådes til at genoptage en række af klassiske erhverv, da disse ellers er i fare for at uddø. Guldgraver, pelsjæger, kosmonaut, skærsliber, gørtler, mælkemand, garver, linoleumspålægger, landevejsrøver, løvetæmmer, superskurk, Bejdser, vandringsmand, bøddel, naver og edb-ansvarlig, er alle gode karriere muligheder. Ny teknologi har næsten overflødiggjort menneskelig indblanden i disse erhverv, og da størstedelen af dem, hverken kræver forudgående kvalifikationer eller skolegang, burde være overskueligt at komme i gang. 

-Bliv professionel bokser.

-Bliv homoseksuel.

-Bliv ved.

-Bliv hurtigere.

-Bliv skilt.

-Bliv klokker.

-Bliv vedblivende.

Disse løsnings forslag vil være tilgængelige i coachens nødberedskab. Faste kunder er uvurderlige og relle løsninger er i ingens interesse.

What to do, what to do, what to do?

Da jeg stadig forsøger at kortlægge fremtidige beskæftigelsesmæssig muligheder, har jeg været lidt i berøring med restaurationsbranchen. Og selvom almindeligt lønslave arbejde er fristende, vil jeg til enhver tid veksle muligheden for sygemelding og ferie, med chancen for at selv at starte noget og derved kunne give det et personligt præg.

I denne forbindelse mener jeg chancen for succes er direkte proportionel med afvigelsen fra de kendte normer. Mit Pizzeria skulle således styres af tydeligt gennemgående tema’er og dette skulle komme til det ultimative udtryk på menukortet. 

Det kunne indeholde en nr. 8 ”TO-TO” som kunne komme med: Tomat, Tortilla, Tolipanløg, Torsk og Tofu. Den skulle så serveres Topløs og med Tomahawk i stedet for bestik. 

En nr. 12 ”KI-KI” kunne være med: Kinakål, Killing, Kikærter, Kinder-æg og kiwi, og serveres i en Kiste af Kirsebærtræ af Kineser i Kimono. 

Der kunne være en nr. 25 ”Boney M” med 1200 g. T-Bone Steak og 2 poser blå M&m’s strøet ovenpå.  

Nr. 6 ”Aqua Tobaqua” ville komme med: 20 Prince, Krammarelsammalat, McBaren, Klovnefisk og Skrå, og den burde nok serveres med ½ l. Levertran og spises med Fiskepinde. 

Nr. 32 ”MO-MO” kunne være en Moderat Montage af Mozzarella, Mos, Mortens-And, Moussaka og Molbo-snegle. Det ville sikkert blive lidt upraktisk, men den kunne serveres af en Mopset Moussat i Mokkassiner til gamle Motown slagere og til retten burde selvfølgelig høre Motorsav og Mokka. 

En nr. 35 ”SK. Especial” kunne være med Skrabeæg, Skillesovs, Skalotteløg, Skovsnegle og Skind. Den kunne serveres til Skudsalver af Skolebørn og Skovles ind med Ske.

Tema. Tema. Tema. Nytænkende og konsekvent. Pizza’erne ville nok blive lidt dyrere men skulle til gengæld alle serveres med to Råhybnol og ½ l. Drikkeost.

Min fremtidige restaurant skulle givetvis have et erotisk tema. Al servering skulle foregå afklædt, og som et absolut minimum skulle det være i orden at røre betjeningen unødvendigt meget. For erotikkens skyld. Det ville selvfølgelig være valgfrit om kunderne selv lod sig afføre alle klæder, men mon ikke dette ville falde mange ret naturligt. 

Det ville præsentere et problem med alle de små krusede hår overalt, men dette kunne vendes til en fordel og komme til at fungere som en slags lotteri. Finder gæsten et sådant hår på tallerkenen kunne det eksempelvis indløse en gratis kop kaffe eller en kop vin. På denne måde bliver det pludselig meget eftertragtet at finde disse før så forhadte hår. 

Overalt i restauranten skulle være anbragt stænger, som man kender dem fra brandstationer, og når der hvert kvarter påbegyndtes en alt-overdøvende afspilning af ’Shakin that ass’ kunne kunderne efter forgodtbefindende tage en sving-om med disse. 

Restauranten kunne hedde ”Prutten”. Det ville være et naturligt valg da denne kropsytring sikkert ville blive mere dramatisk og fremtrædende under dette format.

Da det ville være umuligt at imødekomme de store krav til garderobeplads, kunne alt tøjet blot anbringes i én stor bunke på gulvet. De gæster som blev først færdige kunne så sammensætte det outfit de måtte ønske, efter et ’først til mølle’ princip. Alle ulemper kan vendes til fordele.

Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed. Det er langt fra ligegyldigt hvorfra man vælger at sælge sine varer og hvis man er virkelig opfindsom, kan placeringen måske endda fremprovokere en større besøgs frekvens.

Jeg har puslet med ideen om at mit fremtidige spisested skulle være frit svævende. Enten holdt oppe af en omkringkørende kran eller en uhyrlig mængde balloner. Det ville blive umåde interessant hvor restauranten nu befandt sig og gøre et eventuelt besøg til et større detektiv-foretagende. Hvis det lykkedes at lokalisere restauranten skulle adgang til denne forestås med rebstiger, entrehager og lignende.

Besøgendes køretøjer ville naturligvis blive spændt efter restauranten med reb, wire eller tov, så disse ikke ville drive flere kilometer væk under måltidet.

Restauranten skulle være entreprenant og tilbyde nye spændende retter. Mit ønske helt fra barnsben har været at introducere kød-desserten da denne næppe kan undgå at blive en dundrende succes. Alle kan jo lide kød og dessert, så hvorfor ikke prøve at mixe det up? Herunder kunne skinkesnitten, hakkehatten og farstærten blive to-go desserter.

Pengene genereret fra overskuddet aner jeg ikke hvad jeg skal bruge til, men det kommer jo nok…. 

Bomb, bomb, bomb...

Efter et langt liv primært afsonet i mit fødeland, har jeg indenfor det sidste års tid, taget rigtig revanche på rejsefronten. Det er både lærerigt og berigende på oplevelser at rejse. Især opdager man sider af sig selv man umuligt kunne have spået om.
Jeg er f. eks. helt exet med fly-mad. Nååååhhhh den er fin. Da jeg selv er en fornærmende ringe kok, er mit sammenlignings grundlag selvfølgelig også ringere end gennemsnittets.
Check ind. Check ud. Gates. Terminaler. Flightnumbers. Boardingzones. Osv. Begreber jeg for blot et år siden forstod absolut intet af, behersker jeg nu ekvibrilistisk.

Blandt de dårlige erfaringer jeg har erhvervet på rejserne er i særdeleshed én interessant. Jeg er foruroligende bange for at sige bombe når jeg færdes i lufthavne. Så bange at jeg ved check-in næsten får mig selv overbevist om at jeg nok har en bombe med, og begynder at spekulere febrilsk over hvor jeg mon har gemt den.
Nu er det bare et spørgsmål om tid før jeg befinder mig i dialoger som følgende;

-Hvor længe skal du være på rejse?
-Jeg har OVERHOVEDET ikke nogen bombe.
-Nej nej, hvor længe?....
-....Før den springer?
-...Skal du være væk?
-I bomber bare én med spørgsmål, hva? Føler mig fuldstændig udbombet nu. Hvis der ér en bombe i bagagen, så er det max en bordbombe....det ved jeg....
-Vil du følge med her?
-....Beholder i så bomber her imens?
-Denne vej....
-Den her lufthavn ligner et bombet lokum.....

I denne situation frygter jeg mest benlåsen. Benlås er ikke godt. Slet ikke med en indbildt smugler bombe parkeret nr. 2. Det kan kun formodes at komme til at stramme en del.
Angsten for en muligt forestående inspektion af oplagte fysiologiske gemmesteder melder sig.
Fingrene krydses i håbet om at vaselinen gør oplevelsen mindre gummi-agtig og smertefuld. Heldigvis kan man ikke tilbageholdes for bare at frygte, at man har en bombe.

-Mr. Rasmussen, why you say bomb bomb bomb?
Et situationen taget i betragtning, meget forståeligt spørgsmål. Både lettet og overrasket bliver man placeret i en stol overfor en lufthavnsbetjent og undgår med nød og næppe at falde i med noget human beatbox, fordi han hele tiden siger 'bomb bomb bomb'.
-Var der ikke nogen bombe?
-Nej.
-Plutonium?
-Vi fandt intet ulovligt i deres bagage, Mr. Rasmussen.
-Det var li'godt kattens! Jeg var ellers bombe-sikker....

Når jeg er havnet på destinationen og med lufthavnen lagt betryggende langt bag mig, excellerer jeg til gengæld. Min hemmelighed er at gi' smilet max gas og sige 'yes yes' som meget som muligt. Jeg smiler helt overvældende til alt jeg møder, fuldstændig ukritisk om det er mennesker, dyr eller ting.
Dette afføder tilsyneladende en fornemmelse af, at jeg er meget tilforladelig. En slags landsby-tosse. Helt ufarlig og måske endda lidt medynkvækkende.
Smilet kan dog næppe påstås at være en naturlig udtryksform for undertegnede, og denne konto kører da også hurtigt med overtræk. Så iværksætter jeg øjeblikkeligt plan b og iklæder mig mit Orlando Bloom look og kigger åndsfraværende ud i luften. Dét der 'er jeg ikke bare utrolig mystisk, eftertænksom og fjoget tom i blikket?' look, som han så flittigt anvender i alle sine scener. Det giver nøjagtig samme respons.

Man er jo trods alt en slags ambassadør....

Falafelstadt

En ganske normal dag ned ad strøget byder på oceaner af spørgsmål, gode investeringsforslag og muligheder for at støtte alskens velgørenhedsformål. For at tackle dette gadens parlament, skal man hele tiden opgradere sine respons optioner. Min ”Inner City Comeback Reply” version 8.4.0 blev for ganske nyligt opgraderet og aktiveret.

-Hus forbi?

-Det er rigtigt, helt hus forbi.

-Hvor får du din elregning fra?

-Postbudet.

-Gratis politiken?

-Ved din mor godt du lyver?

-Amnesty International?

-Det hedder du jo ikke.

-Må jeg forstyrre dig 2 sekunder?

-Når jeg er færdig med at svare ja, er der gået 4.

-Kan du hjælpe en stakkels hjemløs?

-Jeg bor selv på klubværelse. Vi kommer til at gå hinanden på nerverne….

-Hus forbi?

-Jeg har overhovedet ikke nogen hus-fobi.

-Hvilket mobilselskab bruger du?

-Jeg telegraferer.

-Vil du støtte Care Danmark?

-Hvordan skal jeg så få råd til crack?

-Vil du være med til at redde bjørne i Uzbekistan.

-Jeg kan ikke huske noget tidspunkt, hvor bjørne fra Uzbekistan har gjort noget for at redde mig.

-3?...3?

-Ryst posen.

-Kan du undvære 10 kr. Til mig og min stakkels hund?

-Hvordan kan jeg vide du ikke beholder hundens femmer?

-Gratis Børsen?

-Dét kan der ikke være mange som hedder.

-Billig mobiltelefoni?

-Ingen kan lide en blærerøv.

-Kan du undvære 2 kr. Til en kop kaffe?

-Her er 4 kr. Kun lidt mælk i min?

Versionen er imidlertid stand-by da svarene ikke længere kan høres og strøget nærmest er blevet ufremkommeligt. Responsen afløses nu af en dosis lykkepiller og her kan jeg varmt anbefale Ignoreitoll.

Spidsroden gennem byen er stepped up og abonnements-pusherne og krejler-røvene drukner nu i gøglere og gadesælgere. El-drevne Aztekere og Apacher spiller El Condor Pasa på Clemens Bro og det er altid et beundringsværdigt skue når panfløjter tilsluttes forforstærkere og uhæmmet tyres af, ud over den ganske by. Fadølsanlæg og kebabboder opstilles overalt med 3 Meters mellemrum. Mimere og gadeartister kryber frem fra gemmer og kroge. Teaterensembler og tyrolertelte skyder op som paddehatte. Østeuropæere sælger briller, hatte, hoppende edderkopper og andet ligegyldigt ragelse. Drankerne har kronede dage, da det nu er mere end legalt at være besoffen fra årle morgen til silde aften. 10 turs klippekortene gløder rødt i busserne, når zone 3 og 4 affolkes og landfolket skal til storbyen og se giraffen.

Temaet er altid en slags ’Find Holger’, men som fuldgod erstatning for tema-relevans byder Falafelstadt Århus i stedet på fajabefa bands i astronomiske antal. Fællesnævneren er playlisten og den sublimt høje kvalitet. Placerer man sig helt rigtigt kan man høre Mustang Sally fra tre forskellige scener på samme tid. Stereo er 2. Quadrofoni er 4. Hedder det så treo når der er 3 lydkilder? Det ville være meget passende…. Udbuddet er så godt at det slet ikke behøver justering fra tidligere festuger.….if it ain’t broke, don’t fix it…..

Man savner næsten de overfriske hverdags do-good’ere. Altid lidt fordømmende, men aldrig blege for selv at snuppe 120 kr. I timen fra formålet. Selv er jeg ked af ikke at kunne holde min responsgenerator gående…..

Eet indslag varierer fra festugens perfekt stiliserede, genrebevidste og traditionsbundne linie, og herfra skal lyde et stort tak til lille Christian. 

Lame Chick Sonja

Så er det store medie-rage endelig ved at ebbe ud. Sendefladerne vender tilbage til de endeløse rækker af ligegyldige reaityshows, krimier én masse, tåbelige sitcoms og kendte idioter der danser og synger, så loftet det gynger. Stik mod alle odds er dette en stor lettelse, for det handler i det mindste ikke om wacko Jacko. Imidlertid satte denne farce gang i nogle eftertanker. Måske ligefrem traumer.

Hvordan bliver man helt hvid fra livet og op, og helt kulsort fra livet og ned? Det er nogle mærkelige piller der kan det. Og den går bare ikke i svømmehallen....

-Alle dem med gule elastikker….og dig, den tofarvede, skal op nu!

-Du må ikke have stømpebukser på i vandet…..nååååh. My bad.

-Hvad er det som hænger og dingler fra toppen af dine gamachebukser?

-Havde du ikke råd til et helt solarium?

-Hvor længe var du delvist begravet i en meltønde?

-Det er eddermanme en stram hvid langærmet t-shirt den dér….var der  brystvorter på den da du købte den?

-Der er kønsbehåring udenpå dine bukser…

Det må ha’ været en surrealistisk oplevelse at gå nøgen rundt i et hjem, hvor jeg går stærkt ud fra at der hang mange spejle. Hvad sagde alle de små børn mon til dét, når han tog tøjet af? Måske har de ærgret sig over de ikke selv var mere bolsche-agtige og alt for ensfarvede.

Det er sikkert hverken nemt eller sundt for børn at omgås to-farvede mennesker. De må føle sig i et meget frustrerende farve-deficit. Jævne og kedelige. Godt at lyset blev slukket når de alle sammen sku’ sove. Der er oz belæg for at mene at MJ ku’ ha’ møbleret huset bedre. Godt han i det mindste havde sin store fællesseng, så alle de små børn ikke skulle sove på gulvet.

Blev vildt skuffet over hans datter ikke længere bar slør. Baby Blanky? Det ka’ man jo ikke på forsvarlig vis kalde hende længere. Var det mon vægt-yoyo’en Janet der satte en stopper for det. Jeg kan heller ikke finde ét eneste betting-site som kører odds på om tossefaren har solgt sløret på ebay. Jeg fik til min store ærgrelse ikke købt et program da Jackson-cirkus’et satte i gang.

Anede heller ikke at yoy’en og alle brødrene var blevet blinde. Det synes jeg godt man må synes er synd. Men de har nok ikke været blinde så længe, for de var overhovedet ikke særlig Stevie Wonder agtige. Ingen fjolle-grin eller random waving. Ingen epileptisk rokken fra side til side. Godt Stevie og Ray ikke så det….

Shamone motherfucker. Heeeheeee. Var han stoppet efter udgivelsen af Bad, så havde jeg taget en hat på og taget den af for ham. Men det er nok ikke rigtig besværet værd nu, hvor han som bekendt er død. Og hvordan med medicinal industrien? Dem er der ingen som tænker på. Hvordan i alverden skal de overleve nu? Deres afsætningmuligheder må da være reduceret flere hundrede procent.

Muligvis hørt at the pearly gates:

-Nej, vi har ikke en børn/unge afdeling!

-Er du ik’ gået forkert?

-Det er dælme nogle fede gamache-bukser.

-Hey bolche.

-Så stop dog med at gå baglæns menneske!

-Hvor er din næse?

-Hold op med at sige som en ambulance!

-Dér blev du bleg, hva?

Hvor stor er sandsynligheden egentlig for, at han skulle checke ind upstairs efter sin død? Tror jeg sætter mine penge på downstairs. Hvil i fred Prins Pilfinger….

En ikke ualmindelig dag....

Jeg vågner modvilligt og indtager den 3 x daglige Ibumetin/Panodil dosis. En cocktail i en mængde, der helt overflødiggør morgenmåltidet. Skyller selvfølgelig efter med Coke, ellers er det næsten umuligt at opretholde et dagligt forbrug på halvanden liter. 

Jeg tænder af helt uforklarlige grunde altid for Godmorgen Danmark, og slukker irriteret mindre end 25 sekunder senere. Nogle gange redder Anders B. den hjem, men det er ikke tit. 4-5 smøger senere vralter jeg på arbejde. 

På arbejde blir jeg spurgt; 

-Har i den blå adidas?...Jeg er ikke sikker, men jeg tror den har tre hvide striber på siden? …Har i den? … 

-Ja, men vi har den kun i Nike… 

-Nåh for dén! Leder apropos efter en bestemt Nike. Kan ikke huske hvad den hedder eller hvordan den ser ud, men har i den i str. 42,2578? Mine fødder er nemlig ikke lige store skal du se…. 

-Vi har kun adidas i Nike i str. 8.2.0 og nedefter. 

-Det var ærgerligt. Har I så herre sneaks i str. 31? Er det noget i ligger inde med? 

-Vi har kun str. 31 i herre basket støvler. Men vi får en næsten blå Converse i Lacoste som kommer fra Nike om 18 mdr. Og jeg vil gerne skrive dig op. Så ringer vi om halvandet år…. 

-Får i den i alle størrelser?...Får i det? 

-Alle størrelser i verden? Mener kun vi bestilte dem op til str. 82,5. Bliver lige nødt til at checke….Et øjeblik. 

Så halter jeg ned på lageret og ryger en smøg. Minding my own business. Noget kunderne kunne lære meget af. Når jeg rejser mig, slår jeg foruroligende tit våde prutter. De dér man umuligt kan bremse i tide. I min alder styrer man ikke altid selv funktionerne i røverhulen. 

Heldigvis er kunderne på dette tidspunkt for længst gået. De næste 8-9 minutter snuser jeg ofte begærligt til de nu ødelagte herre underbenklæder, som en teenager med en flaske lightergas. Så tørrer jeg mig, og et par timer før den annoncerede lukketid, går jeg hjem. Til mig selv. Der hvor jeg bor. 

Så bokses der med flere af de helt store spørgsmål. Aftensmad-dilemmaet lader sig aldrig ignorere. Ikke mere krammaralsammalat og rugbrødet ligner et 600 år gammelt kobbertag…. 

-Hallo. 

-Harllo. 

-Jeg vil gerne bestille en nummer 26, men med alt dét, som der er på en nummer 31. Og en liter Cacooo… 

-Hvarnår henter du på dem? 

-Om 11 sekunder…. 

-….Men, dem er først fardig om 10 + 10 minutt…. 

-Så kommer jeg bare dér i stedet for….eller gider i bringe den ud? 

-Jarw da, hvad ligger ardresse på? 

-Guldsmedegade 11. 

-Gusselemelegade? 

-….Jeg kommer over…. 

Pizza? Det er en fantastisk ret. ’En nummer 32, but hold the bread’. Fabrikér venligst den ultimative pizza? En Meat-lover med kød fra alle dyr som findes. Løver, bier, sølvfisk, mursejlere, pollen, skilpadder, snoge, katamaraner, gnuer, høge, gekkoer, schnauzere, typiske duer, mariehøns, og de der horebiller. The whole shebang. 

En nr. 23 med sugemalle og grøn leguan kan kun blive bedre end krammaralsammalat. 

Til desert får jeg lækage. Industrispioners foretrukne….. 

Så kickstarter jeg X-Boxen og skyder ubegribeligt mange mennesker. Går primært efter kraveben, overskæg, knæhaser og lysken. Selvom man ikke skal kimse af skud mod nyrer, ører, lænd, røv og skuldre. 

Endnu et af de store spørgsmål melder sig.

Med en Barret 50 caliber kan man, med præcist placerede headshots, tapetsere et mellemstort hus på omkring 4-5 minutter. En Ak-47 laver en torso om til en crossbane på 2-3 sekunder og en LMG brugt rigtigt, skiller bogstavelig talt fjenderne ad. Hele hovedet disintegreres når shotguns bruges fornuftigt. Det er altid meget svært at vælge. Ender tit op med M4 Carabine, stopping power, 3 frags og deep impact.

 

Jeg påstår ellers hovmodigt, og alt for tit, at jeg er pacifist, men det bærer mine aftener utrolig lidt præg af. Til mit forsvar kan dog siges, at jeg uddeler kun lidt mere røvfuld end jeg selv modtager.

 

Efter 4-5 timers voldsorgie går øjnene i grus-mode, og føles som om de er smurt ind i rockwool. Oftest er jeg pænt tilfreds med alle de mange voldsomme drab, begået mod nørdede møgunger i 10-12 års alderen, fra hele den store vide verden. De har jo selv bedt om det, de små svin. 

Hver aften på dette tidspunkt, nyder jeg mig selv i bekymrende høj grad. Mener jeg er en head-honcho-type af den vildeste slags. Jeg sover utrolig godt med 4-500 mord af ekstremt voldelig karakter på samvittigheden. 

Så er en hel dag endelig ovre. Halvanden liter Coke, 4-5 frikadeller, ca. 30 smøger, 70-80 umotiverede raseri-anfald, uhørt store mængder kaffe, 1 stk. underbuks, piller én masse og et hav af bestialske mord senere, går jeg i seng. 

Med en stærk fornemmelse af at jeg formodenligt er et forbillede for mange mennesker jeg kender, døser jeg hen. For hurtigere at falde i søvn, tæller jeg altid mår. 

Jeg glæder mig allerede i morgen. Så kan de små svin bare komme an…. 

Opdræt Schmopdræt

En fremtid med post traumatiske stress symptomer nærmer sig ildevarslende hastigt. Tunge overvejelser om håndtering af 'tiden efter Sneakershop' er på dagsordenen, og i denne forbindelse bliver alle erhvervsmæssige afkroge og nicher gennemsøgt.
Da alle forbindelser, bekendtskaber, venner og familie, udelt betragter undertegnede som 'self-made-man' og 'innovateur grande', forpligter dette i en grad, hvor presset kan være overordentligt svært at bære.

Jeg elsker dyr og synes slet ikke vi er i nærheden af at udnytte disses fulde potentiale. Vi har taget nogle vilkårlige arter og trænet på dem, og så er det ligesom det hele bare gik i stå. Vi blev meget tilfredse med os selv.
Brevgnuen er endnu aldrig nået længere end tegnebrættet, trods alle dens oplagte fordele. Den er IKKE en due. Den er god til at erhverve sig føde på vandringer, og her kan der virkelig spares. Den er nærmest utrættelig. Den er meget svær at bremse når den bevæger sig gennem byområder. Dette vil sikkert kunne tilskrives chok.
Man skal dog ikke sende den gennem områder med alt for mange løver. Så kommer dette 'savannens ta-selv bord' næppe frem med beskeden.

Førerkarpen har desværre vist sig at have nogle begrænsninger.
Den brillerer i områder med søer og vandløb, men er meget svær at tilpasse behovet i byer.
Her kan førerfinken så tage over, som en slags 'eye-in-the-sky'. Finken kræver en noget længere snor, men småproblemer som det, vil næppe bremse de blinde og svagtseende.

En bestand af malkemink vil sandsynligvis producere en del mindre mælk, men kompensere for dette ved ikke at være særligt pladskrævende. Man vil med lethed kunne holde 7-800 mink på samme plads som 1 stk. kvæg. Minken kan stakkes. Det er noget sværere med køer.
De vil forsyne producenten med gratis vintertøj, når de ikke længere yder den ønskede mængde mælk, og de har betydelig større underholdningsværdi, hvis der eksempelvis går frie høns i området.

Hunden er jo desværre blevet så dagligdags, at det kan give stærk kvalme blot at se på den. Politielgen kunne være en kærkommen forandring. Den vil kræve en større bil, men til gengæld være noget mere intimiderende.
Den er oplagt at anvende i stort kobbel ved uroligheder og riots. Der er nok ikke mange som smider med sten, når der kommer 40-50 elge stampedende gennem gaden.
Skal man bruge mange elge, ved eksempelvis fodboldkampe, kan disse placeres i dertil indrettede skure omkring alle stadions. Når kampen er ovre låser man simpelthen bare disse op og lader elgen frit patruljere.

Dyreopdrættere over hele verden har kun haft hån til overs for hyrdeulven.
Jeg er helt enig i at denne vil kræve en enorm mængde træning, men udbyttet vil rigeligt opveje dette.
Den er meget større og stærkere end de hunde man normalt anvender, og vil ikke blot skræmme truende dyr væk, den vil også æde dem. Noget nunden er fornærmende dårlig til.
Den vil desuden selv luge ud i de svage og syge får, og gå og spise af dem ude på marken. At introducere hyrdeulven er at tage røven på naturen. Det vil være det den mindst venter.

Da vagtkaskelotten ukritisk dræber alle i den nærhed og tilsyneladende kun kan operere i saltvand, faldt mit valg på vagtodderen.
Den er nærmest amfibium og kan afpatruljere flere elementer. Den er i forvejen truet, så den finder sig sandsynligvis ikke i noget som helst.
Den arbejder godt i større grupper, hvilket gør det noget nemmere for den at passificere eventuelle trusler, som den så kan flytte rundt på efter eget forgodtbefindende. Man taber hurtigt focus på sølvtøj og antikviteter når der kommer 30-40 oddere løbende mod een. Igen vil dette primært kunne tilskrives chok.
Ulempen ved odderen i hushold, er dog at den kræver man anlægger en mellemstor å eller en lille sø, hvori den kan opholde sig udenfor arbejdstiden.
Den kan også være svær at føre i snor, men man kan selvfølgelig altid anskaffe sig en vogn, hvori man transporterer dem ved luftning og under patrulje.
Og igen er der gratis jakker, vanter, hatte, stolaer og muffedisser i hobetal, når odderen overskriden dens arbejdsduelige alder.

Da de slippes løs og næppe kommer tilbage, er fredsduen ret meget en engangsforestilling. Problemet med at rekvirere nye duer når disse har taget flugten, er både enormt tidskrævende og helt uacceptabelt. Man skal iøvrigt spraymale mange af disse, da de hvide duer ikke ligefrem hænger på træerne.
Man behøver kun spraymale ca. 50% af fredszebraen, og da den næppe kan påstås at være airborne, reduceres dens flugtmuligheder betragteligt. Undgår man at slippe disse løs i deres naturlige habitat, kan de nemt indfanges og genanvendes til de påkrævede lejligheder.
Det vil iøvrigt være en del mere imponerende, når 100 spraymalede fredszebraer slippes ud i menneskemængder på store pladser o.lign.
Man ser og mærker dem.

Endnu en oplagt og meget velkommen lejlighed til at afskaffe disse kvalmende hunde man ser alle steder, kunne være at spænde sæler for slæden.
slædesælen kan ubesværet manøvrere i helt anderledes udfordrende terræn. Ind og ud gennem våger og andre aquatisk belastede områder. Sælen er anderledes selvhjulpen end hunden, og kan let skaffe sig selv føde 'while in transit'.
Den evindelige gøen er væk, og med træning kan sælen under alle pauser læres, at klappe af slædeføreren, hvilket vil afstive dennes selvtillid og derved have en kolosal motivations effekt.
Sælen vil ligeledes kunne anvendes som anorak og kamik i afdød tilstand.
Sælers respons på aflukker og bure er desværre overraskende dårlig, så det må anbefales at disse i stedet limes fast, når de ikke er i brug. Limen fjernes nemt igen med lakfjerner eller fortynder, og sælen er straks herefter atter operativ.

Tilbage er der vist bare at komme i sving.

Makhwärkh

Kald mig bare gammeldags, men jeg savner de gamle navne. I den store glemmebog hensygner et arsenal af solide klassikere, som overses på det skammeligste.
Vi ønsker vores børn skal hedde noget sjældent og spændende, uden det samtidig skaber grundlag for et veritabelt mobnings-frenzy, og i denne sammenhæng foreslår jeg man konsulterer de store navne-skatte udenfor landegrænserne. Når man nu har de gode ideer synes jeg det forpligter…

De Slavisk inspirerede drengenavne Zlim, Prutzcshskiy, Szchlat, Stroganoff, Tozzi, Schztraff, Phrimuscz, Khaffkopp og Szchved mener jeg kunne trænge til en renaissance. De ligeledes Slaviske Pigenavne Czinke, Tzizzeskaya, Szofa, Sczupernova, Nipscz, Bhilca, Muuhkova, Freszchkho, Potatova og Sczhnaz er desværre også uddøende.

Germanske drengenavne som Dhollmer, Schnackbahrr, Löizer, Khölle, Pfathschwag, Stührmann, Khrackhimuth, Pfischster, Räbhstigh, Nockefohr, Phrutz og Kollböth er nærmest ikke-eksisterende. På pigesiden gør det samme sig gældende. Navne som Schlischke, Khwärulaandt, Pfläth, Thandhe, Schlickmåzz, Pflise, Quabhze, Möhl, Bischtroh, Härausch og Schluth har en meget nedadgående anvendelse-frekvens.

Massebetegnelser som Lars Rasmussen er klart overvurderede. Det gælder naturligvis alle almuenavnene. Lad os nu kaste os ud i eventyret og forsøge at være lidt mere spændende. Undertegnede tager snarligst navneforandring til Maximillianthanxamillion, og da jeg har en glødende forkærlighed for de Arabiske navne, skal min førstfødte hedde Almuliman eller Pullmancar. Og det er ligegyldigt om det er en pige eller en dreng.

EuroSport 2

Det er både utilstedeligt og moralsk forkert, at en mand af mit format, bortødsler tilværelsen, uden at figurere i en konkurrence-sportslig sammenhæng. Men da en mand af mit format samtidig tager bolig i et legeme, som led for led, og i tlfældig rækkefølge, smider håndklædet i ringen, så må helt anderledes og drastiske metoder tages i anvendelse. En mand af mit format erhverver sig til lejligheden tv-kanalen, de så pompøst har døbt EuroSport 2.

EuroSport 2 tilbyder mænd af mit format et overflødighedshorn af sportsgenrer, som i dén grad lader hånt om konceptet ’fysisk grundform’. Fingerbob. Efter 6. Øjekast, og når man har lagt overraskelsen bag sig, tænker mænd af mit format; ’Heeeey, det ka’ jeg sgu oz’. Så nu agter jeg at indlede et større detektiv arbejde. En intensiv jagt på lokale klubber og så er det igang igen. En mand af mit format bør være tydelig i det offentlige rum.

Sætninger sandsynligvis hørt ved og omkring fingerbob-bordet:

-Må han godt sidde og synge ”If we could, we would all just choke you” mens jeg skyder….knipser?....Eller peger meget hurtig på mine brikker?

-Dommer, hans stol er tydeligvis tættere på bordet end min….

-Tommel! Så døm dog den tommel menneske! Den er nede og røre HVER gang…Jeg fatter ikke du gider at være så elendig en dommer…det gir’ jo ingen mening…

-Dine fingre ligner Pommes Frittes med negle.

-Har du fået glosuppe med kigboller?

-Gider du tage albuerne ned af bordet?

-Må hun godt sidde og spille jagthorn når jeg skal knipse?

-Klip dem eller du er disket. De negle er ikke ’regulation’…

-Fødderne ned!

Ingen dyre indkøb af udstyr. Ingen støvler, ketsjere, hjelme, handsker osv. Men møder bare op i sin faldefærdige krop iført sit almindelige tøj. Dog er der vist et krav om at dette skal være rent. Og hvor finder en mand af mit format en fingerbob-sponsor?

Forestiller mig jeg kan blive den første naturist/fingerbob spiller på konkurrence plan. Så kommer der ornli’ sygt smæk på, når nummer to går i udluftnings-mode. Noget som sker oftere end ønsket, og noget som er utrolig svært at planlægge med. Der eksisterer allerede i spillets form, et oplagt sted at lægge sin langelænder, skulle denne trænge til hvile. Kan ikke finde noget sted i reglerne som direkte forbyder dette. Det er noget hurtigere at udføre en spontan ’helikopter’. Skulle man ønske at snyde ved at medbringe extra brikker i ærmet, så kompenserer de unaturligt mange folder min nøgne siddende krop producerer, så rigeligt for dette. Tilbage er der så bare at håbe, at kampene afvikles ved stue temperatur, så man ikke, udover at spille, også skal tumle med ’shrinkage’. Naturistens plage nr. 1. En mand af mit format trænger til en formatering.

Theis?

Jeg havde for 8 mdr. Siden, end ikke i min vildeste fantasi, forestillet mig at en enkeltstående sætning som nedenstående:

-Min kæreste er fra Thailand.

Kunne afføde sådan en perlerække af tåbelige svar.:

-Hvad måtte du gi for det?

-Det lidt ligesom at ha’ en hund, er det ik’?

-Er hun så sån' en lille frækkert?

-Ok! Så du færdig med at gøre rent og vaske op, hva?

-Hvad kommer det til at stå dig i?

-Flytter du så til Thy?

-Har du så mødt Theis dernede?

- Gul er min total yndligs farve….

-Så du færdig med at købe dit sex, hva?

På denne måde er man helt fri for at fortælle om hende. Det har de folk man møder heldigvis helt styr på. Det er bare crackerlackin’. Kæreste snakken er overstået på 10 og 12 sekunder, og hvem gider oz at trække den ud længere end det? Gad vide hvad de svarer i Thy? Det er måske det samme. Hvad hvis man havde sagt Ukraine? Venezuela? Kina? Brasilien:

-Danser i så salsa hele dagen lang?

–Sidder i så der og laver kostumer hele året for at blive klar til karneval?

-Så må du love aldrig at flytte ud i de dér Favela’er. Ik? Det må du love….

-Har du så mødt Ronaldinho dernede?

-…….Cuba:

-Syns' hun så du har en lang cigar?

-Bliver i ik’ trætte i armene af at spille jazz hele dagen?

-Har du så mødt Fidel Castro dernede?

-Har hun så en af de dér gamle amerikaner biler?

-Har i været i Havana og se hvor de laver de dér Havaianas?

Hvis hun var fra Rusland lød det måske sådan:

-Har du stadig kataloget?

-Nu hun ik’ med i mafiaen, vel?

-Hælder i så oz vodka på jeres cornflakes?

-Har i så mødt Boris Jeltzin dernede?

-Får de egentlig kommunister i lysthuset?

-Er det sandt at deres møntfod er groft salt?

-Hva’ kommer det til at stå dig i?

En simpel indgangs bemærkning kan åbne et væld af associations spor der alle er forkerte. Måske er det fordomme? Almindelig stupiditet? Er det automatisk vi bliver låst i en mening, vi ikke har den ringeste mulighed for at danne? Der eksisterer efter blot 5 ord, endnu intet fornuftigt grundlag. Det er bare navnet på et land, og så kender vi automatisk alle som kommer derfra? Der er en milliard ligheder på mennesker, ligegyldigt hvilken kultur og hvilket område i verden de kommer fra, og alligevel er vore homing-beacons locked in på at finde nogle ligegyldige forskelle. 5 ord?. Vi er sgu da ok dygtige….bare vi var ligesom os….

-……Grønland:

-Bliver det ikke for meget, at hun tisser i bukserne hver dag når hun er fuld?

-Bor i så i igloo?

-Ahhh, en fuld Japaner.

-Er der så tennisketshere på alle dine sko?

-Har du så mødt Akamut Filimonson dernede?

-Hun er garanteret ikke til at bide skeer med i en sneboldkamp.

-Har i grønlænderhjul? Det sku’ spare temmelig meget på elregningen…

-……Australien:

-Har i så en dingo i stedet for en hund?

-Gedday majt. Geeedday Majt. Siger jeg det rigtigt? Gedday majt.

-Hvor langt kan du kaste Ayers rock?

-Har du så mødt Crocodile Dundee dernede?

-Spiller hun så rugby?

-Du ska’ lige passe når du skider dernede, der er edderkopper under toiletbrættet.

-Så sku du ta’ og åbne en krokodile farm.

Eller lukke en krokodille farm? Ville det ikke være bedre. Og så ku’ du lukke røven, dingbat.

Jo jo, vi har vel en 70.000 dingo’er efterhånden….

Intet du siger lyder rigtigt.

Jeg smed den ca. 11 km. Men blev så pænt bedt om at smide den tilbage igen…

Han har lejet vores kælder. Sku’ hilse. Vi kalder ham bare CD…

Hun spiller rugby fra morgen til aften. Næst efter en 13 årig pige fra vest-Ghana er hun verdens bedste….men hende fra vest-Ghana er altså oz ret skrap..

Af præcis samme grund skider jeg altid i hånden.

Det er bare super at være kærester med sån en lille knaldperle. Aldrig mere betale for seksuelt samkvem eller vaske op. Ikke ligge sengetøj på eller støvsuge. Massage fra morgen til aften. Man kan ustraffet sige ’fetch’ når hun skal hente avisen, hun ved alligevel ikke hvad det betyder. Håne hende når hun siger ’flied lice’. ’Nej, vi skal sgu ikke have flyve-lus til aftensmad’. Har endnu ikke fundet nogen lovgivning der direkte forbyder mig at gå med hende i snor. Så skal vi bare indøve en spil død/sit rutine, og lære hende at hente mine slippers om morgenen. Og så skal hun selvfølgelig blive bedre til at gribe den frisbee med munden.

Altid adlydt. King of the hill. Ingen modsigelser eller irriterende meninger om alt. Ikke noget; Jeg synes…., Sku’ vi ik’ ta og….,Hvad med om vi….. Jeg glæder mig stadig efter 8 mdr. til at det kicker ind. Det må jo komme….med sån’ en lille frækkert.