søndag den 30. august 2009

Lame Chick Sonja

Så er det store medie-rage endelig ved at ebbe ud. Sendefladerne vender tilbage til de endeløse rækker af ligegyldige reaityshows, krimier én masse, tåbelige sitcoms og kendte idioter der danser og synger, så loftet det gynger. Stik mod alle odds er dette en stor lettelse, for det handler i det mindste ikke om wacko Jacko. Imidlertid satte denne farce gang i nogle eftertanker. Måske ligefrem traumer.

Hvordan bliver man helt hvid fra livet og op, og helt kulsort fra livet og ned? Det er nogle mærkelige piller der kan det. Og den går bare ikke i svømmehallen....

-Alle dem med gule elastikker….og dig, den tofarvede, skal op nu!

-Du må ikke have stømpebukser på i vandet…..nååååh. My bad.

-Hvad er det som hænger og dingler fra toppen af dine gamachebukser?

-Havde du ikke råd til et helt solarium?

-Hvor længe var du delvist begravet i en meltønde?

-Det er eddermanme en stram hvid langærmet t-shirt den dér….var der  brystvorter på den da du købte den?

-Der er kønsbehåring udenpå dine bukser…

Det må ha’ været en surrealistisk oplevelse at gå nøgen rundt i et hjem, hvor jeg går stærkt ud fra at der hang mange spejle. Hvad sagde alle de små børn mon til dét, når han tog tøjet af? Måske har de ærgret sig over de ikke selv var mere bolsche-agtige og alt for ensfarvede.

Det er sikkert hverken nemt eller sundt for børn at omgås to-farvede mennesker. De må føle sig i et meget frustrerende farve-deficit. Jævne og kedelige. Godt at lyset blev slukket når de alle sammen sku’ sove. Der er oz belæg for at mene at MJ ku’ ha’ møbleret huset bedre. Godt han i det mindste havde sin store fællesseng, så alle de små børn ikke skulle sove på gulvet.

Blev vildt skuffet over hans datter ikke længere bar slør. Baby Blanky? Det ka’ man jo ikke på forsvarlig vis kalde hende længere. Var det mon vægt-yoyo’en Janet der satte en stopper for det. Jeg kan heller ikke finde ét eneste betting-site som kører odds på om tossefaren har solgt sløret på ebay. Jeg fik til min store ærgrelse ikke købt et program da Jackson-cirkus’et satte i gang.

Anede heller ikke at yoy’en og alle brødrene var blevet blinde. Det synes jeg godt man må synes er synd. Men de har nok ikke været blinde så længe, for de var overhovedet ikke særlig Stevie Wonder agtige. Ingen fjolle-grin eller random waving. Ingen epileptisk rokken fra side til side. Godt Stevie og Ray ikke så det….

Shamone motherfucker. Heeeheeee. Var han stoppet efter udgivelsen af Bad, så havde jeg taget en hat på og taget den af for ham. Men det er nok ikke rigtig besværet værd nu, hvor han som bekendt er død. Og hvordan med medicinal industrien? Dem er der ingen som tænker på. Hvordan i alverden skal de overleve nu? Deres afsætningmuligheder må da være reduceret flere hundrede procent.

Muligvis hørt at the pearly gates:

-Nej, vi har ikke en børn/unge afdeling!

-Er du ik’ gået forkert?

-Det er dælme nogle fede gamache-bukser.

-Hey bolche.

-Så stop dog med at gå baglæns menneske!

-Hvor er din næse?

-Hold op med at sige som en ambulance!

-Dér blev du bleg, hva?

Hvor stor er sandsynligheden egentlig for, at han skulle checke ind upstairs efter sin død? Tror jeg sætter mine penge på downstairs. Hvil i fred Prins Pilfinger….

Ingen kommentarer:

Send en kommentar