Lame Chick Sonja

Så er det store medie-rage endelig ved at ebbe ud. Sendefladerne vender tilbage til de endeløse rækker af ligegyldige reaityshows, krimier én masse, tåbelige sitcoms og kendte idioter der danser og synger, så loftet det gynger. Stik mod alle odds er dette en stor lettelse, for det handler i det mindste ikke om wacko Jacko. Imidlertid satte denne farce gang i nogle eftertanker. Måske ligefrem traumer.

Hvordan bliver man helt hvid fra livet og op, og helt kulsort fra livet og ned? Det er nogle mærkelige piller der kan det. Og den går bare ikke i svømmehallen....

-Alle dem med gule elastikker….og dig, den tofarvede, skal op nu!

-Du må ikke have stømpebukser på i vandet…..nååååh. My bad.

-Hvad er det som hænger og dingler fra toppen af dine gamachebukser?

-Havde du ikke råd til et helt solarium?

-Hvor længe var du delvist begravet i en meltønde?

-Det er eddermanme en stram hvid langærmet t-shirt den dér….var der  brystvorter på den da du købte den?

-Der er kønsbehåring udenpå dine bukser…

Det må ha’ været en surrealistisk oplevelse at gå nøgen rundt i et hjem, hvor jeg går stærkt ud fra at der hang mange spejle. Hvad sagde alle de små børn mon til dét, når han tog tøjet af? Måske har de ærgret sig over de ikke selv var mere bolsche-agtige og alt for ensfarvede.

Det er sikkert hverken nemt eller sundt for børn at omgås to-farvede mennesker. De må føle sig i et meget frustrerende farve-deficit. Jævne og kedelige. Godt at lyset blev slukket når de alle sammen sku’ sove. Der er oz belæg for at mene at MJ ku’ ha’ møbleret huset bedre. Godt han i det mindste havde sin store fællesseng, så alle de små børn ikke skulle sove på gulvet.

Blev vildt skuffet over hans datter ikke længere bar slør. Baby Blanky? Det ka’ man jo ikke på forsvarlig vis kalde hende længere. Var det mon vægt-yoyo’en Janet der satte en stopper for det. Jeg kan heller ikke finde ét eneste betting-site som kører odds på om tossefaren har solgt sløret på ebay. Jeg fik til min store ærgrelse ikke købt et program da Jackson-cirkus’et satte i gang.

Anede heller ikke at yoy’en og alle brødrene var blevet blinde. Det synes jeg godt man må synes er synd. Men de har nok ikke været blinde så længe, for de var overhovedet ikke særlig Stevie Wonder agtige. Ingen fjolle-grin eller random waving. Ingen epileptisk rokken fra side til side. Godt Stevie og Ray ikke så det….

Shamone motherfucker. Heeeheeee. Var han stoppet efter udgivelsen af Bad, så havde jeg taget en hat på og taget den af for ham. Men det er nok ikke rigtig besværet værd nu, hvor han som bekendt er død. Og hvordan med medicinal industrien? Dem er der ingen som tænker på. Hvordan i alverden skal de overleve nu? Deres afsætningmuligheder må da være reduceret flere hundrede procent.

Muligvis hørt at the pearly gates:

-Nej, vi har ikke en børn/unge afdeling!

-Er du ik’ gået forkert?

-Det er dælme nogle fede gamache-bukser.

-Hey bolche.

-Så stop dog med at gå baglæns menneske!

-Hvor er din næse?

-Hold op med at sige som en ambulance!

-Dér blev du bleg, hva?

Hvor stor er sandsynligheden egentlig for, at han skulle checke ind upstairs efter sin død? Tror jeg sætter mine penge på downstairs. Hvil i fred Prins Pilfinger….

En ikke ualmindelig dag....

Jeg vågner modvilligt og indtager den 3 x daglige Ibumetin/Panodil dosis. En cocktail i en mængde, der helt overflødiggør morgenmåltidet. Skyller selvfølgelig efter med Coke, ellers er det næsten umuligt at opretholde et dagligt forbrug på halvanden liter. 

Jeg tænder af helt uforklarlige grunde altid for Godmorgen Danmark, og slukker irriteret mindre end 25 sekunder senere. Nogle gange redder Anders B. den hjem, men det er ikke tit. 4-5 smøger senere vralter jeg på arbejde. 

På arbejde blir jeg spurgt; 

-Har i den blå adidas?...Jeg er ikke sikker, men jeg tror den har tre hvide striber på siden? …Har i den? … 

-Ja, men vi har den kun i Nike… 

-Nåh for dén! Leder apropos efter en bestemt Nike. Kan ikke huske hvad den hedder eller hvordan den ser ud, men har i den i str. 42,2578? Mine fødder er nemlig ikke lige store skal du se…. 

-Vi har kun adidas i Nike i str. 8.2.0 og nedefter. 

-Det var ærgerligt. Har I så herre sneaks i str. 31? Er det noget i ligger inde med? 

-Vi har kun str. 31 i herre basket støvler. Men vi får en næsten blå Converse i Lacoste som kommer fra Nike om 18 mdr. Og jeg vil gerne skrive dig op. Så ringer vi om halvandet år…. 

-Får i den i alle størrelser?...Får i det? 

-Alle størrelser i verden? Mener kun vi bestilte dem op til str. 82,5. Bliver lige nødt til at checke….Et øjeblik. 

Så halter jeg ned på lageret og ryger en smøg. Minding my own business. Noget kunderne kunne lære meget af. Når jeg rejser mig, slår jeg foruroligende tit våde prutter. De dér man umuligt kan bremse i tide. I min alder styrer man ikke altid selv funktionerne i røverhulen. 

Heldigvis er kunderne på dette tidspunkt for længst gået. De næste 8-9 minutter snuser jeg ofte begærligt til de nu ødelagte herre underbenklæder, som en teenager med en flaske lightergas. Så tørrer jeg mig, og et par timer før den annoncerede lukketid, går jeg hjem. Til mig selv. Der hvor jeg bor. 

Så bokses der med flere af de helt store spørgsmål. Aftensmad-dilemmaet lader sig aldrig ignorere. Ikke mere krammaralsammalat og rugbrødet ligner et 600 år gammelt kobbertag…. 

-Hallo. 

-Harllo. 

-Jeg vil gerne bestille en nummer 26, men med alt dét, som der er på en nummer 31. Og en liter Cacooo… 

-Hvarnår henter du på dem? 

-Om 11 sekunder…. 

-….Men, dem er først fardig om 10 + 10 minutt…. 

-Så kommer jeg bare dér i stedet for….eller gider i bringe den ud? 

-Jarw da, hvad ligger ardresse på? 

-Guldsmedegade 11. 

-Gusselemelegade? 

-….Jeg kommer over…. 

Pizza? Det er en fantastisk ret. ’En nummer 32, but hold the bread’. Fabrikér venligst den ultimative pizza? En Meat-lover med kød fra alle dyr som findes. Løver, bier, sølvfisk, mursejlere, pollen, skilpadder, snoge, katamaraner, gnuer, høge, gekkoer, schnauzere, typiske duer, mariehøns, og de der horebiller. The whole shebang. 

En nr. 23 med sugemalle og grøn leguan kan kun blive bedre end krammaralsammalat. 

Til desert får jeg lækage. Industrispioners foretrukne….. 

Så kickstarter jeg X-Boxen og skyder ubegribeligt mange mennesker. Går primært efter kraveben, overskæg, knæhaser og lysken. Selvom man ikke skal kimse af skud mod nyrer, ører, lænd, røv og skuldre. 

Endnu et af de store spørgsmål melder sig.

Med en Barret 50 caliber kan man, med præcist placerede headshots, tapetsere et mellemstort hus på omkring 4-5 minutter. En Ak-47 laver en torso om til en crossbane på 2-3 sekunder og en LMG brugt rigtigt, skiller bogstavelig talt fjenderne ad. Hele hovedet disintegreres når shotguns bruges fornuftigt. Det er altid meget svært at vælge. Ender tit op med M4 Carabine, stopping power, 3 frags og deep impact.

 

Jeg påstår ellers hovmodigt, og alt for tit, at jeg er pacifist, men det bærer mine aftener utrolig lidt præg af. Til mit forsvar kan dog siges, at jeg uddeler kun lidt mere røvfuld end jeg selv modtager.

 

Efter 4-5 timers voldsorgie går øjnene i grus-mode, og føles som om de er smurt ind i rockwool. Oftest er jeg pænt tilfreds med alle de mange voldsomme drab, begået mod nørdede møgunger i 10-12 års alderen, fra hele den store vide verden. De har jo selv bedt om det, de små svin. 

Hver aften på dette tidspunkt, nyder jeg mig selv i bekymrende høj grad. Mener jeg er en head-honcho-type af den vildeste slags. Jeg sover utrolig godt med 4-500 mord af ekstremt voldelig karakter på samvittigheden. 

Så er en hel dag endelig ovre. Halvanden liter Coke, 4-5 frikadeller, ca. 30 smøger, 70-80 umotiverede raseri-anfald, uhørt store mængder kaffe, 1 stk. underbuks, piller én masse og et hav af bestialske mord senere, går jeg i seng. 

Med en stærk fornemmelse af at jeg formodenligt er et forbillede for mange mennesker jeg kender, døser jeg hen. For hurtigere at falde i søvn, tæller jeg altid mår. 

Jeg glæder mig allerede i morgen. Så kan de små svin bare komme an…. 

Opdræt Schmopdræt

En fremtid med post traumatiske stress symptomer nærmer sig ildevarslende hastigt. Tunge overvejelser om håndtering af 'tiden efter Sneakershop' er på dagsordenen, og i denne forbindelse bliver alle erhvervsmæssige afkroge og nicher gennemsøgt.
Da alle forbindelser, bekendtskaber, venner og familie, udelt betragter undertegnede som 'self-made-man' og 'innovateur grande', forpligter dette i en grad, hvor presset kan være overordentligt svært at bære.

Jeg elsker dyr og synes slet ikke vi er i nærheden af at udnytte disses fulde potentiale. Vi har taget nogle vilkårlige arter og trænet på dem, og så er det ligesom det hele bare gik i stå. Vi blev meget tilfredse med os selv.
Brevgnuen er endnu aldrig nået længere end tegnebrættet, trods alle dens oplagte fordele. Den er IKKE en due. Den er god til at erhverve sig føde på vandringer, og her kan der virkelig spares. Den er nærmest utrættelig. Den er meget svær at bremse når den bevæger sig gennem byområder. Dette vil sikkert kunne tilskrives chok.
Man skal dog ikke sende den gennem områder med alt for mange løver. Så kommer dette 'savannens ta-selv bord' næppe frem med beskeden.

Førerkarpen har desværre vist sig at have nogle begrænsninger.
Den brillerer i områder med søer og vandløb, men er meget svær at tilpasse behovet i byer.
Her kan førerfinken så tage over, som en slags 'eye-in-the-sky'. Finken kræver en noget længere snor, men småproblemer som det, vil næppe bremse de blinde og svagtseende.

En bestand af malkemink vil sandsynligvis producere en del mindre mælk, men kompensere for dette ved ikke at være særligt pladskrævende. Man vil med lethed kunne holde 7-800 mink på samme plads som 1 stk. kvæg. Minken kan stakkes. Det er noget sværere med køer.
De vil forsyne producenten med gratis vintertøj, når de ikke længere yder den ønskede mængde mælk, og de har betydelig større underholdningsværdi, hvis der eksempelvis går frie høns i området.

Hunden er jo desværre blevet så dagligdags, at det kan give stærk kvalme blot at se på den. Politielgen kunne være en kærkommen forandring. Den vil kræve en større bil, men til gengæld være noget mere intimiderende.
Den er oplagt at anvende i stort kobbel ved uroligheder og riots. Der er nok ikke mange som smider med sten, når der kommer 40-50 elge stampedende gennem gaden.
Skal man bruge mange elge, ved eksempelvis fodboldkampe, kan disse placeres i dertil indrettede skure omkring alle stadions. Når kampen er ovre låser man simpelthen bare disse op og lader elgen frit patruljere.

Dyreopdrættere over hele verden har kun haft hån til overs for hyrdeulven.
Jeg er helt enig i at denne vil kræve en enorm mængde træning, men udbyttet vil rigeligt opveje dette.
Den er meget større og stærkere end de hunde man normalt anvender, og vil ikke blot skræmme truende dyr væk, den vil også æde dem. Noget nunden er fornærmende dårlig til.
Den vil desuden selv luge ud i de svage og syge får, og gå og spise af dem ude på marken. At introducere hyrdeulven er at tage røven på naturen. Det vil være det den mindst venter.

Da vagtkaskelotten ukritisk dræber alle i den nærhed og tilsyneladende kun kan operere i saltvand, faldt mit valg på vagtodderen.
Den er nærmest amfibium og kan afpatruljere flere elementer. Den er i forvejen truet, så den finder sig sandsynligvis ikke i noget som helst.
Den arbejder godt i større grupper, hvilket gør det noget nemmere for den at passificere eventuelle trusler, som den så kan flytte rundt på efter eget forgodtbefindende. Man taber hurtigt focus på sølvtøj og antikviteter når der kommer 30-40 oddere løbende mod een. Igen vil dette primært kunne tilskrives chok.
Ulempen ved odderen i hushold, er dog at den kræver man anlægger en mellemstor å eller en lille sø, hvori den kan opholde sig udenfor arbejdstiden.
Den kan også være svær at føre i snor, men man kan selvfølgelig altid anskaffe sig en vogn, hvori man transporterer dem ved luftning og under patrulje.
Og igen er der gratis jakker, vanter, hatte, stolaer og muffedisser i hobetal, når odderen overskriden dens arbejdsduelige alder.

Da de slippes løs og næppe kommer tilbage, er fredsduen ret meget en engangsforestilling. Problemet med at rekvirere nye duer når disse har taget flugten, er både enormt tidskrævende og helt uacceptabelt. Man skal iøvrigt spraymale mange af disse, da de hvide duer ikke ligefrem hænger på træerne.
Man behøver kun spraymale ca. 50% af fredszebraen, og da den næppe kan påstås at være airborne, reduceres dens flugtmuligheder betragteligt. Undgår man at slippe disse løs i deres naturlige habitat, kan de nemt indfanges og genanvendes til de påkrævede lejligheder.
Det vil iøvrigt være en del mere imponerende, når 100 spraymalede fredszebraer slippes ud i menneskemængder på store pladser o.lign.
Man ser og mærker dem.

Endnu en oplagt og meget velkommen lejlighed til at afskaffe disse kvalmende hunde man ser alle steder, kunne være at spænde sæler for slæden.
slædesælen kan ubesværet manøvrere i helt anderledes udfordrende terræn. Ind og ud gennem våger og andre aquatisk belastede områder. Sælen er anderledes selvhjulpen end hunden, og kan let skaffe sig selv føde 'while in transit'.
Den evindelige gøen er væk, og med træning kan sælen under alle pauser læres, at klappe af slædeføreren, hvilket vil afstive dennes selvtillid og derved have en kolosal motivations effekt.
Sælen vil ligeledes kunne anvendes som anorak og kamik i afdød tilstand.
Sælers respons på aflukker og bure er desværre overraskende dårlig, så det må anbefales at disse i stedet limes fast, når de ikke er i brug. Limen fjernes nemt igen med lakfjerner eller fortynder, og sælen er straks herefter atter operativ.

Tilbage er der vist bare at komme i sving.

Makhwärkh

Kald mig bare gammeldags, men jeg savner de gamle navne. I den store glemmebog hensygner et arsenal af solide klassikere, som overses på det skammeligste.
Vi ønsker vores børn skal hedde noget sjældent og spændende, uden det samtidig skaber grundlag for et veritabelt mobnings-frenzy, og i denne sammenhæng foreslår jeg man konsulterer de store navne-skatte udenfor landegrænserne. Når man nu har de gode ideer synes jeg det forpligter…

De Slavisk inspirerede drengenavne Zlim, Prutzcshskiy, Szchlat, Stroganoff, Tozzi, Schztraff, Phrimuscz, Khaffkopp og Szchved mener jeg kunne trænge til en renaissance. De ligeledes Slaviske Pigenavne Czinke, Tzizzeskaya, Szofa, Sczupernova, Nipscz, Bhilca, Muuhkova, Freszchkho, Potatova og Sczhnaz er desværre også uddøende.

Germanske drengenavne som Dhollmer, Schnackbahrr, Löizer, Khölle, Pfathschwag, Stührmann, Khrackhimuth, Pfischster, Räbhstigh, Nockefohr, Phrutz og Kollböth er nærmest ikke-eksisterende. På pigesiden gør det samme sig gældende. Navne som Schlischke, Khwärulaandt, Pfläth, Thandhe, Schlickmåzz, Pflise, Quabhze, Möhl, Bischtroh, Härausch og Schluth har en meget nedadgående anvendelse-frekvens.

Massebetegnelser som Lars Rasmussen er klart overvurderede. Det gælder naturligvis alle almuenavnene. Lad os nu kaste os ud i eventyret og forsøge at være lidt mere spændende. Undertegnede tager snarligst navneforandring til Maximillianthanxamillion, og da jeg har en glødende forkærlighed for de Arabiske navne, skal min førstfødte hedde Almuliman eller Pullmancar. Og det er ligegyldigt om det er en pige eller en dreng.

EuroSport 2

Det er både utilstedeligt og moralsk forkert, at en mand af mit format, bortødsler tilværelsen, uden at figurere i en konkurrence-sportslig sammenhæng. Men da en mand af mit format samtidig tager bolig i et legeme, som led for led, og i tlfældig rækkefølge, smider håndklædet i ringen, så må helt anderledes og drastiske metoder tages i anvendelse. En mand af mit format erhverver sig til lejligheden tv-kanalen, de så pompøst har døbt EuroSport 2.

EuroSport 2 tilbyder mænd af mit format et overflødighedshorn af sportsgenrer, som i dén grad lader hånt om konceptet ’fysisk grundform’. Fingerbob. Efter 6. Øjekast, og når man har lagt overraskelsen bag sig, tænker mænd af mit format; ’Heeeey, det ka’ jeg sgu oz’. Så nu agter jeg at indlede et større detektiv arbejde. En intensiv jagt på lokale klubber og så er det igang igen. En mand af mit format bør være tydelig i det offentlige rum.

Sætninger sandsynligvis hørt ved og omkring fingerbob-bordet:

-Må han godt sidde og synge ”If we could, we would all just choke you” mens jeg skyder….knipser?....Eller peger meget hurtig på mine brikker?

-Dommer, hans stol er tydeligvis tættere på bordet end min….

-Tommel! Så døm dog den tommel menneske! Den er nede og røre HVER gang…Jeg fatter ikke du gider at være så elendig en dommer…det gir’ jo ingen mening…

-Dine fingre ligner Pommes Frittes med negle.

-Har du fået glosuppe med kigboller?

-Gider du tage albuerne ned af bordet?

-Må hun godt sidde og spille jagthorn når jeg skal knipse?

-Klip dem eller du er disket. De negle er ikke ’regulation’…

-Fødderne ned!

Ingen dyre indkøb af udstyr. Ingen støvler, ketsjere, hjelme, handsker osv. Men møder bare op i sin faldefærdige krop iført sit almindelige tøj. Dog er der vist et krav om at dette skal være rent. Og hvor finder en mand af mit format en fingerbob-sponsor?

Forestiller mig jeg kan blive den første naturist/fingerbob spiller på konkurrence plan. Så kommer der ornli’ sygt smæk på, når nummer to går i udluftnings-mode. Noget som sker oftere end ønsket, og noget som er utrolig svært at planlægge med. Der eksisterer allerede i spillets form, et oplagt sted at lægge sin langelænder, skulle denne trænge til hvile. Kan ikke finde noget sted i reglerne som direkte forbyder dette. Det er noget hurtigere at udføre en spontan ’helikopter’. Skulle man ønske at snyde ved at medbringe extra brikker i ærmet, så kompenserer de unaturligt mange folder min nøgne siddende krop producerer, så rigeligt for dette. Tilbage er der så bare at håbe, at kampene afvikles ved stue temperatur, så man ikke, udover at spille, også skal tumle med ’shrinkage’. Naturistens plage nr. 1. En mand af mit format trænger til en formatering.

Theis?

Jeg havde for 8 mdr. Siden, end ikke i min vildeste fantasi, forestillet mig at en enkeltstående sætning som nedenstående:

-Min kæreste er fra Thailand.

Kunne afføde sådan en perlerække af tåbelige svar.:

-Hvad måtte du gi for det?

-Det lidt ligesom at ha’ en hund, er det ik’?

-Er hun så sån' en lille frækkert?

-Ok! Så du færdig med at gøre rent og vaske op, hva?

-Hvad kommer det til at stå dig i?

-Flytter du så til Thy?

-Har du så mødt Theis dernede?

- Gul er min total yndligs farve….

-Så du færdig med at købe dit sex, hva?

På denne måde er man helt fri for at fortælle om hende. Det har de folk man møder heldigvis helt styr på. Det er bare crackerlackin’. Kæreste snakken er overstået på 10 og 12 sekunder, og hvem gider oz at trække den ud længere end det? Gad vide hvad de svarer i Thy? Det er måske det samme. Hvad hvis man havde sagt Ukraine? Venezuela? Kina? Brasilien:

-Danser i så salsa hele dagen lang?

–Sidder i så der og laver kostumer hele året for at blive klar til karneval?

-Så må du love aldrig at flytte ud i de dér Favela’er. Ik? Det må du love….

-Har du så mødt Ronaldinho dernede?

-…….Cuba:

-Syns' hun så du har en lang cigar?

-Bliver i ik’ trætte i armene af at spille jazz hele dagen?

-Har du så mødt Fidel Castro dernede?

-Har hun så en af de dér gamle amerikaner biler?

-Har i været i Havana og se hvor de laver de dér Havaianas?

Hvis hun var fra Rusland lød det måske sådan:

-Har du stadig kataloget?

-Nu hun ik’ med i mafiaen, vel?

-Hælder i så oz vodka på jeres cornflakes?

-Har i så mødt Boris Jeltzin dernede?

-Får de egentlig kommunister i lysthuset?

-Er det sandt at deres møntfod er groft salt?

-Hva’ kommer det til at stå dig i?

En simpel indgangs bemærkning kan åbne et væld af associations spor der alle er forkerte. Måske er det fordomme? Almindelig stupiditet? Er det automatisk vi bliver låst i en mening, vi ikke har den ringeste mulighed for at danne? Der eksisterer efter blot 5 ord, endnu intet fornuftigt grundlag. Det er bare navnet på et land, og så kender vi automatisk alle som kommer derfra? Der er en milliard ligheder på mennesker, ligegyldigt hvilken kultur og hvilket område i verden de kommer fra, og alligevel er vore homing-beacons locked in på at finde nogle ligegyldige forskelle. 5 ord?. Vi er sgu da ok dygtige….bare vi var ligesom os….

-……Grønland:

-Bliver det ikke for meget, at hun tisser i bukserne hver dag når hun er fuld?

-Bor i så i igloo?

-Ahhh, en fuld Japaner.

-Er der så tennisketshere på alle dine sko?

-Har du så mødt Akamut Filimonson dernede?

-Hun er garanteret ikke til at bide skeer med i en sneboldkamp.

-Har i grønlænderhjul? Det sku’ spare temmelig meget på elregningen…

-……Australien:

-Har i så en dingo i stedet for en hund?

-Gedday majt. Geeedday Majt. Siger jeg det rigtigt? Gedday majt.

-Hvor langt kan du kaste Ayers rock?

-Har du så mødt Crocodile Dundee dernede?

-Spiller hun så rugby?

-Du ska’ lige passe når du skider dernede, der er edderkopper under toiletbrættet.

-Så sku du ta’ og åbne en krokodile farm.

Eller lukke en krokodille farm? Ville det ikke være bedre. Og så ku’ du lukke røven, dingbat.

Jo jo, vi har vel en 70.000 dingo’er efterhånden….

Intet du siger lyder rigtigt.

Jeg smed den ca. 11 km. Men blev så pænt bedt om at smide den tilbage igen…

Han har lejet vores kælder. Sku’ hilse. Vi kalder ham bare CD…

Hun spiller rugby fra morgen til aften. Næst efter en 13 årig pige fra vest-Ghana er hun verdens bedste….men hende fra vest-Ghana er altså oz ret skrap..

Af præcis samme grund skider jeg altid i hånden.

Det er bare super at være kærester med sån en lille knaldperle. Aldrig mere betale for seksuelt samkvem eller vaske op. Ikke ligge sengetøj på eller støvsuge. Massage fra morgen til aften. Man kan ustraffet sige ’fetch’ når hun skal hente avisen, hun ved alligevel ikke hvad det betyder. Håne hende når hun siger ’flied lice’. ’Nej, vi skal sgu ikke have flyve-lus til aftensmad’. Har endnu ikke fundet nogen lovgivning der direkte forbyder mig at gå med hende i snor. Så skal vi bare indøve en spil død/sit rutine, og lære hende at hente mine slippers om morgenen. Og så skal hun selvfølgelig blive bedre til at gribe den frisbee med munden.

Altid adlydt. King of the hill. Ingen modsigelser eller irriterende meninger om alt. Ikke noget; Jeg synes…., Sku’ vi ik’ ta og….,Hvad med om vi….. Jeg glæder mig stadig efter 8 mdr. til at det kicker ind. Det må jo komme….med sån’ en lille frækkert.