Jeg tænder af helt uforklarlige grunde altid for Godmorgen Danmark, og slukker irriteret mindre end 25 sekunder senere. Nogle gange redder Anders B. den hjem, men det er ikke tit. 4-5 smøger senere vralter jeg på arbejde.
På arbejde blir jeg spurgt;
-Har i den blå adidas?...Jeg er ikke sikker, men jeg tror den har tre hvide striber på siden? …Har i den? …
-Ja, men vi har den kun i Nike…
-Nåh for dén! Leder apropos efter en bestemt Nike. Kan ikke huske hvad den hedder eller hvordan den ser ud, men har i den i str. 42,2578? Mine fødder er nemlig ikke lige store skal du se….
-Vi har kun adidas i Nike i str. 8.2.0 og nedefter.
-Det var ærgerligt. Har I så herre sneaks i str. 31? Er det noget i ligger inde med?
-Vi har kun str. 31 i herre basket støvler. Men vi får en næsten blå Converse i Lacoste som kommer fra Nike om 18 mdr. Og jeg vil gerne skrive dig op. Så ringer vi om halvandet år….
-Får i den i alle størrelser?...Får i det?
-Alle størrelser i verden? Mener kun vi bestilte dem op til str. 82,5. Bliver lige nødt til at checke….Et øjeblik.
Så halter jeg ned på lageret og ryger en smøg. Minding my own business. Noget kunderne kunne lære meget af. Når jeg rejser mig, slår jeg foruroligende tit våde prutter. De dér man umuligt kan bremse i tide. I min alder styrer man ikke altid selv funktionerne i røverhulen.
Heldigvis er kunderne på dette tidspunkt for længst gået. De næste 8-9 minutter snuser jeg ofte begærligt til de nu ødelagte herre underbenklæder, som en teenager med en flaske lightergas. Så tørrer jeg mig, og et par timer før den annoncerede lukketid, går jeg hjem. Til mig selv. Der hvor jeg bor.
Så bokses der med flere af de helt store spørgsmål. Aftensmad-dilemmaet lader sig aldrig ignorere. Ikke mere krammaralsammalat og rugbrødet ligner et 600 år gammelt kobbertag….
-Hallo.
-Harllo.
-Jeg vil gerne bestille en nummer 26, men med alt dét, som der er på en nummer 31. Og en liter Cacooo…
-Hvarnår henter du på dem?
-Om 11 sekunder….
-….Men, dem er først fardig om 10 + 10 minutt….
-Så kommer jeg bare dér i stedet for….eller gider i bringe den ud?
-Jarw da, hvad ligger ardresse på?
-Guldsmedegade 11.
-Gusselemelegade?
-….Jeg kommer over….
Pizza? Det er en fantastisk ret. ’En nummer 32, but hold the bread’. Fabrikér venligst den ultimative pizza? En Meat-lover med kød fra alle dyr som findes. Løver, bier, sølvfisk, mursejlere, pollen, skilpadder, snoge, katamaraner, gnuer, høge, gekkoer, schnauzere, typiske duer, mariehøns, og de der horebiller. The whole shebang.
En nr. 23 med sugemalle og grøn leguan kan kun blive bedre end krammaralsammalat.
Til desert får jeg lækage. Industrispioners foretrukne…..
Så kickstarter jeg X-Boxen og skyder ubegribeligt mange mennesker. Går primært efter kraveben, overskæg, knæhaser og lysken. Selvom man ikke skal kimse af skud mod nyrer, ører, lænd, røv og skuldre.
Endnu et af de store spørgsmål melder sig.
Med en Barret 50 caliber kan man, med præcist placerede headshots, tapetsere et mellemstort hus på omkring 4-5 minutter. En Ak-47 laver en torso om til en crossbane på 2-3 sekunder og en LMG brugt rigtigt, skiller bogstavelig talt fjenderne ad. Hele hovedet disintegreres når shotguns bruges fornuftigt. Det er altid meget svært at vælge. Ender tit op med M4 Carabine, stopping power, 3 frags og deep impact.
Jeg påstår ellers hovmodigt, og alt for tit, at jeg er pacifist, men det bærer mine aftener utrolig lidt præg af. Til mit forsvar kan dog siges, at jeg uddeler kun lidt mere røvfuld end jeg selv modtager.
Efter 4-5 timers voldsorgie går øjnene i grus-mode, og føles som om de er smurt ind i rockwool. Oftest er jeg pænt tilfreds med alle de mange voldsomme drab, begået mod nørdede møgunger i 10-12 års alderen, fra hele den store vide verden. De har jo selv bedt om det, de små svin.
Hver aften på dette tidspunkt, nyder jeg mig selv i bekymrende høj grad. Mener jeg er en head-honcho-type af den vildeste slags. Jeg sover utrolig godt med 4-500 mord af ekstremt voldelig karakter på samvittigheden.
Så er en hel dag endelig ovre. Halvanden liter Coke, 4-5 frikadeller, ca. 30 smøger, 70-80 umotiverede raseri-anfald, uhørt store mængder kaffe, 1 stk. underbuks, piller én masse og et hav af bestialske mord senere, går jeg i seng.
Med en stærk fornemmelse af at jeg formodenligt er et forbillede for mange mennesker jeg kender, døser jeg hen. For hurtigere at falde i søvn, tæller jeg altid mår.
Jeg glæder mig allerede i morgen. Så kan de små svin bare komme an….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar