mandag den 2. november 2009

Banal 4

Der er som bekendt ikke meget kvalitets underholdning eller nyttig information at hente hos de eksisterende tv-selskaber. Sendefladerne bugner med åndsforladte udsendelser, ligegyldige nyheder og elendige underholdnings programmer.
Det er på høje tid der bliver gjort noget for at redde seere i det ganske land, og traditionen tro er det undertegnede der udviser det forbilledlige initiativ. Sendemasten er rejst i baghaven, tilladelserne ihændebragt, og et fantastisk cast er hyret til denne filantropiske mission.

Den reviderede sendeplan indeholder blandt andet:

"Godmorgen Tandspark" sendes fra vores studie ved Hou færgeleje. Her snakker Mille Bitte Melba og Ayub Melchior med voldsramte danskere.
"Rabatten" med Alibaba Ankergren gennemgår minutiøst det danske vejnets græsklædte midterstykker.
"Mop Gear". Hannelore Leichtgeräde og Pjotr dos Nascimento tester nyt og vammelt indenfor rengørings artikler.
I "Little Brother" isoleres otte danskere i et flugtsikret hus, hvorfra de overvåger alle andre. Efter 'Last-man-standing' princippet, stemmes hver uge en overvåget dansker ind i huset.
Programmet "Er du stærkere end en 10-årig?" giver særligt udvalgte voksne mulighed for at kæmpe mod disse forhadte unge mennesker. Man SKAL bide er eneste regel, og værten Ip Sofacto vil også være dette fuld kontakt underholdningsprograms dommer.
Jens' yngre og ukendte bror, Djenghis Jersild, har pelsjægere og garvere i studiet, i programmet "Jersild og Skind"
Vi er overbeviste om at "Parkinson ekspeditionen" bliver rystende god underholdning.
"Postmand Ser". Et ugentligt tilbagevendende sladder program, med øjenvidne beretninger, videooptagelser og hear-say, tilvejebragt af det danske postvæsen.
Vores quiz for de hjemløse hedder "Hvem vil være pensionær?"
Alle dage kl. 20:30 - 21:30 viser vi "Den lyserøde panser". Kanalens pendent til Station 2. Vores dokumentarhold følger den pigment udfordrede cykelbetjent Claes Maritza, under dennes nattepatruljer i Svenstrup og omegn.
"Klammerslag" er en daglig kavalkade af utroligt voldsomme klip fra nettet, hjemmevideoer og overvågningsoptagelser.
"Vild med Krans" er et kombineret dating/dance show for bedemænd og homoseksuelle.
Booty Matrone og Budd McCracken styrer begivenhederne i krimi serien "Criminal Behinds" De påtager sig alle de røv umulige opgaver og får som regel hinanden i enden.
Origami detektiven Laszlo Papz opklarer papir relaterede forbrydelser i "Fold Case".
I "Miami Sink" føler vi blikkenslagerne Slim Panache og Ergo Modesto mens de rydder op i The Sunshine State's underverden. Serien er på herligste vis fyldt med krokodiller og faeces. 
Æblemost producenten Rasputin Mannmilck udsættes for æblerovs lignende kriminalitet og tager natligt kampen op mod tyvene i "Night Cider".
I "Folk og Bæ" opklarer dyrlægerne Lupus Pooha og Crap Masters, sager fyldt med dyreovergreb og afføring.
Agent teamet Alberto Svaalbard, Blanche Mogensen og Bob van Danko tager kampen op mod ajle smuglere og smørtyve, i "Varde CSI". Byens Inuit syndikat bliver ligeledes jaget vildt. 

"Aftenes Film" vil blive et tilbagevendende indslag.
Vi lægger ud med "My bloody terpentine":
Steffen Segal (Max Zinkadus) får voldtaget sit tre-plans hus, og hans kone og 12-årige datter brændes ned til grunden, af den Azerbadjanske terpentin mafia. Takket være hans indianerven og sporhund Provo Lopez (Dolker med knive), finder Steffen deres skjulested i de Azerbadjanske terpentin miner, og så bliver der lemlæstet så det er en ren fest.
Filmen blev særlig kendt for den klassiske scene, hvor Steffen Segal møder en fed indianer kvinde, som sidder fastklemt i en Cortina.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar