Navngivningen af pungrotten var korrekt i mere end en forstand, da nye iagttagelser afslører at dette dyr bærer sine testikler i denne pung. Ligeledes har man opnået en velsignet dobbelt konfekt efter opdagelsen af urfuglens bemærkelsesværdigt gode tidsfornemmelse, skallens manglende behåring, lappedykkerens uforklarlige evne til at reparere cykler og skarabæens nærmest lidenskabelige forhold til afføring.
Desværre lagde førnævnte undersøgelser og forskning også grunden til et hav af beklagelige rettelser. En væsentligt mere brødebetynget talsmand kunne ved samme lejlighed delagtiggøre verden i konferencens nye indsigt, og med grådkvalt stemme konstatere;
-At søløvens naturlige habitat er have og oceaner.
-At lækatten er ualmindelig begejstret for både vindstød og blæsevejr.
-At silkelarven er betydelig mere velour-agtig.
-At det er meget sjældent og kun i pressede situationer, at bænkebidere angriber møbler.
-At stålormens konsistens er noget mere nikkel-holdig end først antaget.
-At sabeltigeren formodentligt ikke var bevæbnet.
-At helleflynderen givetvis blev opdaget af en kvinde som hed Grethe.
-At pingvinens lyde er væsentligt mere ding-agtige, og at den aldeles ikke er drikkelig.
-At, sammenlignet med andre fuglearter, har dompappen vist sig at være gennemsnitligt begavet.
-At sølvfisken hverken er metallisk eller en specielt god svømmer.
-At, sammenlignet med andre bjørne-typer, er vaskebjørnen ingenlunde mere proper eller renlig.
-At vandrefalken afskyr spadsereture og andre former for spankulering.
-At mustangen nok er en kende mere rotte-agtig.
-At rødspætten nærmere er blålig og på ingen måde en fugl.
-At krokussen i almindelighed, har forsvindende lidt til fælles med udskænkningssteder såvel som vaginaer.
-At dens syn er helt på omgangshøjde med andre slange-arter, og at det derfor er misvisende at kalde den en brilleslange.
-At stenbukke er af kød og blod og at de nok nærmere nejer eller knikser.
-At de meget sjældent slår mere end et enkelt smut, når gærdesmutter kastes mod vandoverflader.
-At gadekryds sandsynligvis også undfanges i stræder og alleer, og på veje og boulevarder.
-At hverken søhesten eller flodhesten på ingen måder behersker trav, tølt eller galop, og at det næppe er formålstjenligt at give dem sadel på.
-At det nok nærmere er en råben man hører fra brøleaben.
-At det mere er et skub eller et kraftigt puf, som elefanten laver med tænderne.
-At margerine bedre beskriver smørblomsten.
-At det helt specifikt er en kalot-lignende aftegning man ser hos hættemågen.
-At hestens afføring på ingen måde er en frugt.
-At hestebremsen på ingen tænkelig måde kan bringe en ekvipage til fuldt stop.
Og endelig sloges det utvetydigt fast, at fædre har samme (muligvis endda større) ophavsret, når det gælder morbær.
Tak for adskillige gode grin!
SvarSlet