mandag den 5. september 2011

Vidste du?

-At vatikanet endelig kom med på klima bølgen da de præsenterede popemobil-prototypen, hvor det samtidig oplystes at denne skulle drives af en mixtur af alterdrengetårer og –endetarmsblødninger?

-At man ikke kan få nok minimalisme?

-At en del af soldatertræningen består af selvdiagnosticering efter fjendlige angreb. Hvis man eksempelvis ikke kan mærke sine ben efter granatnedslag skal man starte med at undersøge om armene er sprængt af?

-At øllebrødskrigen muligvis er opspind og at holde pistolen med begge hænder også er en form for våbenkontrol?

-At strande på en øde sø er en del mere problematisk?

-At opskrifter på roadkill aldrig formidler information om hvad man efterfølgende stiller op med cyklerne?

-At det er med fuldt overlæg at sportskommentatorer, blandt de ting Serena Williams har tilført tennissporten, konsekvent udelader testikler?

-At det hedder "præ menstruelt syndrom" fordi "kogalskab" allerede var i brug.?

-At når man søger på lightere på e-bay får man 30.000 matches?

-At alt er nemmere sagt end gjort? Med undtagelse af tale, det er nogenlunde det samme.

-At halvdelen af alle mennesker er under gennemsnittet?

-At vikingerne først blev virkelig succesfulde da de korrigerede den oprindelige rækkefølge i deres nedbrændings- og plyndringstogter?

-At i den geriatriske seksualitet betragtes nøgenhed som en præventionsform?

-At da Helen Keller var ekstremt intuitiv kunne det med succes hævdes at hun havde en fjerde sans.?

-At når adspurgt om hvorledes de vil forestå finansieringen af deres valgløfter, svarer forbløffende få politikere: ”Easy peasy lemonsquezy”?

-At opfølgeren ”Alice in Sunderland” ingenlunde var en boxoffice succes?

-At det er helt acceptabelt at sælge skindet før man eksempelvis dolker eller strangulerer en bjørn.

-At det dagligt overses hvor rammende et skældsord ’Oggenog’ egentlig er?

-At gruppepres forekommer yderst sjældent blandt eremiter?

-At vingummiet med Inuitsmag og kastaniejuicen aldrig nåede længere end tegnebrættet?

-At behandlet træ på ingen måde har undergået terapi, dialyse, kure, akupunktur, kiropraktik eller andre helbredelsesformer?

-At svaret ”det er et godt spørgsmål” trods sin store anvendelsesberettigelse ikke gælder spørgsmålet ”Who ate all the pussy?”

-At der har eksisteret en årtier lang intensiv kulde/varme efterforskning og gennemgribende temperaturrelaterede undersøgelser af det verdenskendte og dagligt anvendte fænomen, og intet i denne factfinding mission berettiger navnet koldbøtte.

-At efter devisen ”Jeg er ikke racist, nogle af mine bedste venner er sorte” burde udsagnene ”Jeg er ikke pædofil, nogle af mine bedste venner er børn” og ”jeg er ikke morder, nogle af mine bedste venner er i live” være fuldt ud ligeså acceptable?

-At da ny og gennemgribende forskning påviser at dette kronometer ikke kan stoppes uden det er startet, men nemt kan startes uden at blive stoppet, næppe var tilrådeligt at kalde det stopuret?

–At lysterapi er uhyre svært at praktisere og kun meget sjældent hjælper på lysets generelle humør eller velbefindende?

-At ligesom tamhøns, tamfugle og tamsvin, var tambourmajoren også oprindelig vild?

-At opskrifter tit er nedskrevne? –At tissemandsjazz er langt mere udbredt end samtlige andre jazzformer? -At usandhed oprinder fra hjernen og det derfor er misvisende at kalde folk for løgnhalse? -At det hed ”spis lige sten til” før den almægtiges søn praktiserede dennes forvandlingskunst? –At landskort og modeltog i str. 1:1 sjældent er tilgængelig i håndkøbshandel? –At man i folkeskolen sjældent har tøjstil for? –At industrielt anvendt stramaj først afløstes endeligt af betonstål i 50’erne? –At det vedensomspændende advokatfirma Hansemann Luchter-gruppen aldrig fik fodfæste i Danmark? -At ”Boom-boom in Bombay” ingenlunde er en krigsfilm? –At man nemt får nok nanok? –At man ved at eliminere blot eet enkelt bogstav helt ændrer betydningen af kanalrundfart? –At stammen stammer fra hjernestammen hos stammer som stammer? –At udtrykket ”med løg på” er bandlyst på kokkeskoler? –At Havoddere tillige er observeret i oceaner? –At den tidligere var godkendt i fægtekonkurrencer og det derfor er forståeligt at den kaldtes Kreidler Florett? –At morse er en farce?

-At ”Selv en Creol får brug for reol” aldrig blev den forventede succes og derfor lagde IKEA’s storstilede Caribiske kampagnesatsning i graven?

–At Dandy’s nye flavourvariant og økonomiske storsatsning øjeblikkeligt tilbagekaldtes og samtidig led produktionsdøden, og at virksomheden offentligt bekendtgjorde at tyggegummi med mørtelsmag i retrospekt var et uklogt valg?

-At inden man omsider fik konstrueret skudsikre veste i kevlar, var de første prototyper primært bygget i karton, kikærter og husblads?

-At huskekager ofte har en skadelig effekt på de dele af hjernen hvori erindringer lagres og at det med succes kan påståes at navnet både er enormt dumt og enormt klogt?

-At blogindlæg sjældent har nogen betydning eller relevans, og at dette gælder ovenstående i særdeleshed?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar